|
|||||||||||||||||||||||||||
| >Andre spilrapporter (2009) | |||||||||||||||||||||||||||
|
Søndag 27. september 2009 - GG-Con i Valby
Spil spillet: Middle-Earth Quest, Steam, Dominion (x2) På en fin søndag i Valby blev det til (det meste af) et spil Middle-Earth Quest, et (basic) Steam, samt to spil Dominion. MEQ gav et udmærket førstehåndsindtryk. Spillet selv virkede som om det var drevet af den million forskellige typer kort der er med - event cards, mission cards, shadow cards, plot cards, encounter cards, character (?) cards, og meget mere. Mens komponenter og regler får spillet til at se kompliceret ud, var de grundlæggende mekanismer nu ret simple, når det kom til stykket. Så det var underholdende nok, men jeg er nok stadig af den holdning at eventyr-spil, hvor man kan komme ud for alt mellem himmel og jord, gør sig bedst som computerspil. Steam i den simple version var også en god oplevelse. Reglerne er tættere på Age of Steam end på RRT-familien af spil, men spillet er alligevel ikke så brutalt som AoS. Auktionen fra AoS er erstattet af en simpel vælg-en-specialbrik procedure i starten af hver tur, og mens det gør spillet hurtigere, fjerner det også en af de mere spændende aspekter af AoS. På de fleste andre områder virker Steam som en opdateret, mindre rodet udgave af AoS. Skal jeg udsætte en ting på Steam, må det være den kunstige adskillelse af indkomst og points. Hvor både AoS og RRT opererer med det helt grundlæggende koncept at ens indkomst er udtryk for hvor godt man klarer sig i spillet (der er andre faktorer også, selvfølgelig), er det i Steam adskilt. Her skal man i stedet vælge om man vil have sin indtjening som øget indkomst eller som points (med det resultat at man tager den som indkomst tidligt i spillet, og som points senere hen). Jeg synes det virker kunstigt, og at det på en eller anden måde skurrer mod hele spilseriens idé om at vi har at gøre med spil, hvor det gælder om at tjene penge. På den anden side har jeg ikke noget imod at f.eks. Brass også er et økonomispil der opererer med kunstige VP, så hvad ved jeg... Vi spillede på Tysklands-kortet med fem spillere, og min konklusion er nok at jeg foretrækker lidt mere plads på brættet i mine spil. Til sidst fik jeg taget et par spil Dominion med Jeppe, og retfærdigt nok endte det med en sejr til hver.
Spil spillet: Fluch der Mumie (x5) Ja, mit seneste familiespilsindkøb, Fluch der Mumie, er et kæmpehit derhjemme og er blevet spillet adskillige gange i de seneste uger! Det er mekanisk rigtigt godt skruet sammen, temaet tiltaler alle, og børn såvel som voksne er fascinerede af at følge mumiens vandren rundt i de mørke gange i pyramiden. Oooooohhhh....! Med andre ord, som familiepil/børnespil får Fluch der Mumie en kæmpe anbefaling herfra.
Spil spillet: ASL Starter Kit #1 Onsdag stod den på et nostalgisk næsten-gensyn med Advanced Squad Leader, i form af scenarie 1 fra ASL Starter Kit #1, som altid med Frederik som modstander. Som gammel ASL-nørd virkede det ultra-simpelt, og det var ganske underholdende. Mange af de små mimre-regler fra det rigtige ASL er fjernet (og good riddance, hvis du spørger mig) og det der er tilbage er rimeligt strømlinet og nemt at gå til.
![]() Amerikanske paratroopers mod forskellige tyske tropper
Iben og jeg spiller især to spil derhjemme i øjeblikket: Knizias Africa er blevet en favorit. Reglerne er simple nok til at Iben forstår de fleste af dem - i hvert fald nok til at hun kan spille og give mig konkurrence. For mig er det et afslappet hyggespil, hvor der godt nok ikke er de store beslutninger involveret, men som alligevel er sært underholdende. Det er i hvert fald for mig et meget mere "spiseligt" spil end de fleste børnespil. Det andet spil vi har haft på bordet nogle gange, er mit ny/generhvervede Star Wars: Epic Duels. Her må jeg sige, at Iben strengt taget er for lille, for dels kan hun ikke selv læse alle de mange kort med tekst på, dels går de taktiske overvejelser ofte over hovedet på hende. Men alt det gør ikke noget: Når hun får et specialkort, læser jeg det for hende, og hun synes spillet er dødmorsomt. Jeg er så ikke så sikker på at jeg synes det er noget specielt fantastisk spil (nu kan jeg huske, hvorfor jeg i sin tid solgte mit gamle eksemplar!), men igen er det meget sjovere end de fleste børnespil.
Spil spillet: Traders of Carthage, Municipium (x2), The World Cup Game (x2), Dominion, Ra Dagens første spil til dette arrangement for folk på Germangames forummet var det lille spil Traders of Carthage. Temaet er handelsruter i Middelhavet i oldtiden, men i praksis er det et spil, hvor spillerne "drafter" kort i forskellige farver, og med mellemrum scorer points for disse kort. Hurtigt, ret abstrakt, tilsyneladende velbalanceret og med en del interessante valg. Alligevel var det ikke rigtigt et "Jens-spil" - det var spillet nok for abstrakt, generisk og småt til at være. Jeg fik i løbet af dagen også genspillet et par af mine nye spil, som jeg også havde prøvet om tirsdagen i KBK: Det blev til to spil Municipium (et med tre spillere og et med fire), og selvom jeg klarede mig elendigt i begge spil, var de sjove. Jeg fik også spillet The World Cup Game to gange, og begge gange var det den lille slutrunde i 1930 der blev spillet. Her var jeg til gengæld suveræn og vandt begge slutrunder - den ene gang som Chile, den anden som USA! Helle, Jesper og jeg nåede også et spil Dominion (det sidste scenarie fra regelbogen) som blev gennemført i rasende tempo. :-) Selvom der var nogle (for mig) nye kort, endte det alligevel med en sejr til mig. Endelig blev det også til et hurtigt tre-personers Ra, som jeg (til min egen overraskelse) også endte som vinder af. Vanen tro blev dagen afsluttet med mad og fad(øl) på Café Emil, og det var som altid en god oplevelse.
Spil spillet: Panzer Grenadier (Battle of the Bulge) Igen kom Frederik på besøg til en omgang taktisk 2. Verdenskrig-spil på platoon-niveau, og igen var det Avalanche Press' Panzer Grenadier: Battle of the Bulge vi kastede os over. Efter at have prøvet det meget simple scenarie 1 sidste gang, var det denne gang nærliggende at spille ... scenarie 2. Lidt større, en del flere ture, og begge sider har lidt nyt hardware at gøre godt med - halvtunge morterer, lastbiler, den slags. Frederik var de angribende tyskere, og jeg var de forsvarende amerikanere. Jeg skulle forsvare en by, og måtte ikke tage for mange tab i processen. Scenariet varer en hav af ture, så noget særligt tidspres er tyskerne ikke under. Endvidere er amerikanerne "låst" til deres startpositioner, indtil de spotter en tysker, så scenariet giver tyskerne mulighed for at bruge nærmest så lang tid de vil på at placere sig optimalt. Det gjorde Frederik så i nogle ture, og da han endelig startede sit angreb gik det løs! Kampen bølgede lidt frem og tilbage, men vi tog begge tab, og til sidst var det oplagt at amerikanerne havde taget alt for mange: Tyskerne var allerede sikret en sejr på den konto, og det var tydeligt, at fortsatte vi spillet, ville der være rigeligt tid til at eliminere amerikanerne helt inden scenariet var slut. Så vi stoppede. :-) Igen et sjovt nok spil. Noget langt, godt nok, og det håber jeg absolut er noget man kan nedbringe med yderligere erfaring. Til næste gang har vi aftalt at gå tættere tilbage til krigsspilsrødderne og forsøge os med et nostalgisk spil ASL Starter Kit!
Spil spillet: Panzer Grenadier (Battle of the Bulge), Dominion (x2) Endelig lykkedes det Frederik og mig at mødes over et krigsspil igen, og denne gang faldt valget på et af Avalanche Press' Panzer Grenadier-spil, Battle of the Bulge. Vi forsøgte os med spillets første scenarie, et lillebitte og i forhold til resten meget simpelt scenarie, kun med infanteri. Det forhindrede os dog ikke i at bruge over 3 timer på det (vi er altid langsomme, især med nye spil!), men det var faktisk meget sjovt. Noget specielt godt scenarie var det nok ikke, men vi fornemmede begge at spillet ville være mere interessant, hvis vi spillede noget med lidt mere kød på. Nu er udfordringen så at få en ny session stablet på benene, mens vi stadig har spillet nogenlunde friskt i erindringen. :-) Inden vi stoppede den aften, introducerede jeg Frederik til Dominion. Spillets evne til at give et godt førstehåndsindtryk fejlede heller ikke denne gang, og Frederik var ret imponeret (han vandt også begge spil, hvilket siger noget om mine evner til Dominion...). Men sjovt var det; først et spil med start-opsætningen, og anden gang med et kort derfra skiftet ud med et andet.
Jeg forsøger ufortrødent at få engageret Iben i noget brætspil derhjemme, og hun er generelt positiv nok. Her er nogle af de spil vi har forsøgt os med i løbet af januar måned:
|
|
||||||||||||||||||||||||||