Jeg har spillet rigtigt meget Titan de sidste par måneder. Meget mere end jeg har i de sidste mange år, faktisk. Både et par gange "rigtigt" i KBK, men i særdeleshed fordi jeg har kastet mig over den super-gode (og gratis) computer-implementation, Colossus. Computerspillerne spiller ret stærkt - ikke helt fantastisk, og jeg vinder klart oftere end hvis jeg spillede mod mine sædvanlige modstandere i det virkelige liv - men stærkt nok til at man får en spændende spil ud af det. Jeg har sat mit spil op, så jeg hver gang spiller mod 5 "random" AI'ere, hvilket åbner mulighed for, dels at en AI kan spille godt og rationelt, men også at den kan være en rigtig menneske-hader. En sådan vil angribe mig, hvis den bare kan forvente en nogenlunde god kamp, så man skal være lidt forsigtig med hvad man gør, indtil man har en idé om, hvilke AI'ere der er psykopater, og hvilke der ikke er! :-)

En anden grund til at jeg vinder oftere end jeg bør, er afgjort fordi jeg får hjælp: I Colossus kan man højreklikke på alle legioner, og se hvad de indeholder. Med nogle forbehold, dog, for man ser kun de monstre man faktisk har set i spillet (da de blev rekrutteret, fordi de har været i kamp, osv.), eller dem man kan regne sig frem til må være dér. For restens vedkommende gætter spillet for en, men markerer monstrene med et spørgsmålstegn. En stor fordel, naturligvis, men på den anden side opvejer det jo også at AI'erne spiller så hurtigt, at man ikke kan nå at se resultatet af deres træk, mens de udfører dem.

Colossus kan spilles hurtigt. I princippet helt ned til under et minut, men så skyldes det selvfølgelig også, at man er blevet slået ud med det samme, hvilket der ikke er meget sjov ved. Men et langt, udmarvende spil, hvor man langsomt kæmper sig til en førerposition, og til sidst vinder, kan sagtens overståes på under en time. Det gør også, at man nemmere kan tillade sig at eksperimentere lidt og tage nogle chancer, for hvis det går galt, kan man jo bare starte forfra.

Brugergrænsefladen er nem at bruge, og med en hånd på musen og den anden på 'D'-tasten (da man skal trykke "Done" efter hver fase) stryger spillet glat afsted.

Så alt i alt en stor anbefaling til Colossus fra min side: Er man en gammel Titan-nørd som nu om dage har svært ved at finde tiden til at samle seks dedikerede spillere til en (potentielt lang) aften - det passer jo lige på mig, minsandten! - er Colossus lige sagen.

Her er iøvrigt mit hidtil bedste resultat, rent pointmæssigt. Vi taler her om en titan, som i den afgørende kamp stillede sig ind i midten af den fjendtlige gruppe hydraer, og begyndte at rydde op:

En titan-gruppe der ikke bremser for noget!

Slutstillingen


Mandag 5. december 2005 - Railroad Tycoon

Brættet til Railroad Tycoon er i sandhed stort, som det kan ses her:

Brætspil eller flyvende tæppe?


Torsdag 1. december 2005 - Nye spil

To nye spil har fundet vej til mine hylder: Det første er Caylus, som er et tungt, tysk spil udgivet af firmaet Ystari, det samme firma som sidste år udgav Ys. Caylus forgår i middelalderen, og her skal spillerne hjælpe med at bygge et slot for kong Philip den Smukke, men selvfølgelig med egen prestige som det egentlige mål.

Komponenterne er der ikke meget ved, og det ligner mest af alt noget firmaet har stået hjemme i garagen og stykket sammen. Da der er tale om et lille firma, er dette faktisk nok ikke så urealistisk endda. :-)

Komponenterne til Caylus

Caylus er det store hit på Boardgamegeek i øjeblikket, med et rating-gennemsnit som i dette øjeblik ligger på 8.59. Self når man regner med "Bayesian averages", som er det tal der ligger til grund for BGG's top 10 liste, har spillet en rating på 8.41, hvilket betyder at Caylus i øjeblikket ligger på en komfortabel 2. plads på BGG's top 10, kun overgået af Puerto Rico. Spillet er også af mange blevet kaldt det "næste Puerto Rico".

Se, det er jo noget der får forventningerne helt op, og det er nærliggende at tro, at man så kunne blive skuffet. Men selv om spillet ikke er det næstbedste spil i verdenshistorien, er der efterhånden ingen tvivl om at det må have nogle kvaliteter. Jeg ser i hvert fald frem til at prøve det.

Det andet nye spil er det nye futtogs-spil fra Eagle Games, Railroad Tycoon. Spillet er baseret på Martin Wallace's Age of Steam, men der er dog mange fundamentale ændringer. For det første er brættet nyt. Nu dækker det hele det østlige USA, og da brættet er enormt (en del spillere klager over ikke at have et bord der er stort nok!), og da de enkelte hexes på brættet er mindre end i Age of Steam, er der meget plads på brættet.

Reglerne er også ændret på en række områder: Væk er vælg-rolle mekanismen fra Age of Steam. Nu kan alle istedet vælge mellem alle typer aktioner, men til gengæld er der en auktion i hver tur for at finde startspilleren. Der er også indført en række nye kort; både nogle såkaldte "Tycoon-kort", som hver spiller får ét af, og som giver ekstra VP, hvis et specielt kriterie er opfyldt. Et deck af andre kort, som bliver vendt i løbet af spillet og som spillerne kan tage og udføre, ændrer også spillet en del. Og tilføjer sikkert noget tilfældighed.

Det indtryk man umiddelbart får ved at læse folks betragtninger om spillet er, at det er et godt spil. Lidt "lettere" og ikke så haj-agtigt som Age of Steam, men til gengæld med noget mere fornemmelse af simulation og historie.

Og så er der lige komponenterne: Som vanligt med Eagle Games er de rigtigt flotte: Brættet er stort og flot, kontrolbrikkerne for strækningerne er små plastik-tog, og ... Well, faktisk tror jeg et billede siger mere end tusinde ord jeg kan skrive:

Railroad Tycoon i fuld gang!

Så her er endnu et spil jeg vil forsøge at pushe i KBK ved førstkommende lejlighed.


Søndag 20. november 2005 - Berømmelsens time!

Lørdagen så en, for KBKs medlemmer, spændt ventet artikel i Jyllandsposten: Nemlig intet mindre end en artikel om os selv:

Forsiden af Fritids-sektionen

... Københavns Brætspilsklub er navnet på en lille, uhøjtidelig forening med omkring 35 medlemmer, hvis daglige beskæftigelser spænder fra fysioterapi til folkeskoleundervisning og fysikstudier på universitet...

Det er en, som man kan se af billedet, prominent artikel, som strækker sig over det meste af side 1, samt en spalte af side 2. Indholdet er sobert og giver et rimeligt fair billede af klubben. Rasmus og Michael præsenterer henholdsvis tyske spil og ASL, og den eneste anke jeg reelt kan siges at have om artiklen er, at den vægter ASL lidt for tungt, i forhold til hvor meget det spilles i klubben.

Men alt i alt interessant at se sin egen hobby - og sin egen klub endda - i pressen.


Fredag 11. november 2005 - Nye spil

Min seneste bestilling fra Tyskland ankom i dag - med rekortfart bør jeg tilføje, for det er ikke mange dage siden jeg bestilte. Her er et par billeder af godterne:

En stabel af spil!

Det er hvad der var i pakken

Ikke så mange aktuelle nyheder, faktisk: E&T kortspillet er helt nyt, og Timbuktu er godt nok lige udgivet af Queen, men det er faktisk en genudgivelse af et gammelt spil udgivet af db-Spiele i 1993!

Cheops er et spil fra Hans im Glück, udgivet i 1998. Det har aldrig været det store hit i spilverdenen, og bliver det vel heller ikke, men det meget lækre ægyptiske tema gjorde, at jeg måtte have det.

Spillet der egentlig udløste bestillingen i første omgang er Geschichten aus 1001 Nacht, en tysk genudgivelse af det gamle eventyrspil Tales of the Arabian Nights, udgivet af West End Games i 1980'erne. Spillet er et "paragraf-spil", dvs. et spil hvor handlingen er drevet af an bog med nummererede sektioner - hver sektion er et stykke tekst, dvs. noget handling, som beskriver hvad der sker når spilleren havner på sektionen. Med i dette spil er der ganske rigtigt også en (omkring 2 cm!) tyk bog, desværre på tysk! Den gode nyhed er dog, at der er initiativrige amerikanere, som har udarbejdet komplette oversættelser af al teksten fra det tyske spil, og disse oversættelser arbejder jeg nu på at få fat på.

Udover de ovennævnte spil bestilte jeg tre små spil fra Kosmos' topersoners-serie. Lost Cities har jeg ejet, men mit gamle eksemplar er blevet væk. Druidenwalzer og Pyramiden des Jaguar er to små, abstrakte spil, som var så billige at det næsten var synd ikke at købe dem.

Der er i alt fald mere end nok at tage fat på...!


Torsdag 3. november 2005 - Das Ende des Triumvirats

Som beskrevet tidligere er Das Ende des Triumvirats et tre-personers tysk krigsspil, som omhandler perioden omkring det første romerske triumvirat mellem Cæsar, Pompeius og Crassus. Historisk fik Crassus slået sig selv ihjel i et mindre klogt, uprovokeret felttog mod Parther-riget, og uden ham som balance endte de to andre ved Cæsars tilbagekomst fra Gallien i borgerkrig. Denne endte som bekendt med at Pompeius tabte både krigen og sit hoved, hvorefter Cæsar var den ubestridte førstemand i Rom. For en kort tid, altså... :-)

Spillet fusker lidt med historien og antager at de tre triumvirer var blevet uvenner tidligere i forløbet, og så er scenen sat for en tre-personers alle-mod-alle krig. Hver spiller tager rollen som en af de tre triumvirer, og det gælder nu om at blive Roms førstemand, hvad enten det så sker ved militære eller politiske midler.

Brættet viser det efterhånden velkendte view ud over Middelhavsområdet, opdelt i en række provinser. Provinser kommer i tre typer; militære (giver 2 legioner i indkomst), politiske (giver 2 penge i indkomst) samt kompetenceprovinser (som giver 1 legion og 1 penge i indkomst). Hver spiller kontrollerer fra starten 5 provinser.

Udover provinserne er der en lille "forum-sektion" i hjørnet af brættet, hvor det indikeres hvor mange vælgere hver spiller har på sin side, hvilket har betydning for politisk sejr. Endelig er der to skalaer, rangerende fra 1 til 8, "militær kompetence" og "politisk kompetence". Hver spiller starter på '1' på begge skalaer.

Svarende til de tre typer provinser er der tre måder at vinde spillet: Man kan vinde en militær sejr ved at indtage 9 provinser, en politisk sejr ved at blive valgt til konsul to gange (eller ved at blive konsul en gang, og derefter få 6 vælgere over på sin side), eller en kompetencesejr ved at avancere til tops på både "militær kompetence" og "politisk kompetence" skalaen.

Spillerrækkefølgen er altid først Cæsar, dernæst Pompeius, og til sidst Crassus, og da der er otte spillerture pr. år, vil en enkelt spiller altså hvert år få en tur mindre end de andre. Man starter dog bare næste år med den næste spiller i rækkefølgen, så hvem der bliver "snydt" skifter fra år til år.

En spillers tur består af 3 faser: Først en indkomstfase, hvor ens provinser giver indkomst. Som udgangspunkt giver hver provins indkomst i hver anden af en spillers ture, med undtagelse af provinser hvor der er placeret en embedsmand (hver spiller starter med en), som giver indkomst hver spillertur. Indkomsten (hvad enten det er legioner eller penge) placeres i provinsen. Desuden får hver spiller indkomst "fra Rom", hvilket i størrelsesorden svarer til indkomsten fra en provins.

Anden fase er rykkefasen. Hver af de tre hovedpersoner er repræsenteret med en brik, og det er disse brikker der driver handlingen. En spiller kan rykke sin karakter 4 felter, og kan opsamle og rykke rundt med sine legioner og embedsmænd. Bevæger man sig ind i en provins man kontrollerer, hvori der ligger penge, inkasserer man disse penge. Rykker man ind i en fjendtlig provins, starter en kamp. Uanset udfaldet af kampen kan man fortsætte sin tur bagefter, såfremt man kan rykke flere felter, så der er basis for at angribe flere gange i en tur, hvis det skal være.

Kamp er en spændende, og kun lidt tilfældig affære. Som det første trækker man et antal "våbenbrikker" ud af en pose svarende til antallet af legioner på den svageste side (dog max. 3). Hver brik i en af de stridenes farver dræber en af modstanderens legioner. Hvis angriberen er i færd med at angribe en provins hvor en af de andre har deres karakter, skal angriberen miste to legioner (vores hovedpersoner forsvarer sig godt!). Til sidst fjerner man nu alle legioner fra den svageste side, og lader den stærkeste miste et tilsvarende antal. Har angriberen stadig legioner tilbage vinder han, ellers vinder forsvareren.

Og nu til den første balance-regel: Taber forsvareren, får han "Kompensation I" kortet, som giver ham lov til at putte en ny våbenbrik i posen. Mistede han en provins med en embedsmand, putter han et ekstra våben deri. Har den tabende forsvarer allerede "Kompensation I" kortet, får han i stedet "Kompensation II" kortet, som giver ham lov til at avancere et felt på en af de to kompetence-skalaer. På denne måde kompenseres en spiller der bliver slået på, og slås der konsekvent på ham, kompenseres han altså endnu mere. Taber en forsvarer derimod en kamp hvor hans karakter er med, må denne flygte og så straffes spilleren ved at skulle reducere de kompetencer han fører i med 1!

Tredie fase i en spillers tur er aktionsfasen, hvor spilleren kan udføre op til tre aktioner mod betaling: Den første aktion koster 1 penge, den anden koster 2 penge, og den tredie koster 3. Hvilke aktioner man kan udføre afhænger af hvilken type provins karakteren befinder sig i:

I en politisk provins kan en spiller 1) avancere et felt på den politiske kompetenceskala, eller 2) tiltrække en vælger i Forum over til sig selv. Hvis man ikke fører (*) på den politiske kompetenceskala, koster den anden mulighed dog 2 penge ekstra hver gang.

I en kompetenceprovins kan en spiller 1) avancere et felt på den politiske kompetenceskala, eller 2) avancere et felt på den militære kompetenceskala.

I en militær provins kan en spiller 1) avancere et felt på den militære kompetenceskala, eller 2) lægge to af sine våbenbrikker i posen. Hvis man ikke fører (*) på den militære kompetenceskala, koster den anden mulighed dog 2 penge ekstra hver gang.

(*: At "føre" på en kompetenceskala betyder at dels at der ikke må være nogen der ligger højere end en selv, dels at mindst en spiller skal ligge lavere. Det er derfor muligt for to spillere at føre samtidigt på en skala, såfremt de ligger lige, og den tredie spiller ligger under dem.)

Efter at have udført op til tre aktioner er spillerens tur færdig. Er man nået slutningen af året vælges en konsul (den spiller med flest vælgere på sin side). Han reducerer 3 af sine vælgere til neutral tilstand (endnu en balance-mekanisme, som gør det sværere for en spiller af blive valgt flere gange), modtager en ny embedsmand i en af sine provinser, hvorefter næste år starter med næste spiller i rækkefølgen.

Pga. kriteriet for politisk sejr kan en spil højst vare fire år, hvorefter en spiller nødvendigvis må være blevet valgt til konsul for anden gang. Men på grund af de andre sejrskriterier kan et spil sagtens vare kortere tid!

Det skal lige nævnes at spillet også kan spilles af kun to spillere. I denne situation skriver man Crassus + de østlige provinser ud af historien, hvorefter resten af spillet kører stort set som sædvanligt. Om det fungerer godt med to spillere ved jeg ikke, men under alle omstændigheder er det oplagt at spillet oprindeligt er designet som tre-personers spil.

Das Ende des Triumvirats er indbegrebet af hvad der kommer ud af at tage et multi-player krigsspil og designe det som et "tysk spil": Reglerne er enkle og visse steder ret abstrakte, men spillet er hurtigt, spændende og involverer mange svære beslutninger. Det helt store "tyske" særpræg ved dette spil er nok, at det jo ikke bare er et spil, hvor det gælder om at indtage de andres territorie, men derimod et spil hvor man kan vinde på flere forskellige måder, og hvor spillerne derfor kan gribe spillets forskelligt an, alt efter hvordan de prøver at vinde. Dertil kommer de mange balance-mekanismer, lige fra kompensations-brikkerne til det faktum at kampe er blodige også for vinderen af dem, hvorfor det at blitze sig til en hurtig militær sejr er overmåde svært.

Er Das Ende des Triumvirats et klassisk amerikansk-style krigsspil eller et tysk spil? Begge dele i en vis grad, naturligvis, men de simple regler, den udprægede grad af abstraktion, den hurtige spilletid, samt fokuseringen på gameplay og svære taktiske beslutninger gør, at jeg opfatter det som primært et tysk spil. Og et tysk spil med krigstema som kan spilles af netop tre spillere, er jo sjældent nok til at være interessant alene på grund af det!


Torsdag 3. november 2005 - Nyt spil

Jeg har nu også modtaget et eksemplar af Antike, et letvægts-civilisationsspil fra firmaet Eggertspiele. Det ser superflot ud, og mange roste det til skyerne efter Essen (bortset fra Chris Farrell, som giver det '2' på Boardgamegeek!). Forhåbentlig kan det komme på bordet inden længe, så jeg kan danne mig min egen mening. Her er i mellemtiden et billede, neglet fra Eggertspiele's hjemmeside:

Mandag 31. oktober 2005 - Nye spil (nu med billeder!)

En række nye ting har endnu en gang fundet vej til mine hylder:

• Das Ende des Triumvirats. Essen-nyhed. Tysk spil for 2-3 spillere, omhandlende en (lettere uhistorisk) konfrontation mellem parterne i det første Triumvirat, Cæsar, Pompeius og Crassus. Ser sejt ud.

• Byzantium. Essen-nyhed. Et Martin Wallace spil (!) hvor spillerne spiller de to stridende parter, Byzans og araberne, ud mod hinanden for egen vinding.

• War for the Union. Et gammelt, strategisk spil om den Amerikanske Borgerkrig, udgivet af Clash of Arms. Jeg har ejet et eksemplar tidligere, og har nu generhvervet mig et eksemplar i bytte for mit Princes of the Renaissance.

• Hitler's War. En anden gammel traver jeg har generhvervet i en byttehandel.
• Soldier Raj. Og endnu et krigsspil, denne gang omhandlende kolonikrigene i Indien (indtil ca. 1840). Multiplayer-spil, udgivet af Avalanche.

Samtidig med Viking-con blev årets messe i Essen også afholdt, og traditionen tro er der kommet et hav af nye spændende spil på markedet i den forbindelse. Jeg har derfor opdateret min ønskeliste med de spil jeg lige er faldet over som de meste interessante. Nu må vi se, hvornår (om overhovedet) de kommer til landet. :-)


Mandag 19. september 2005 - Aktuel ønskeliste

Jeg har prøvet at få lidt styr på, hvilke spil (nye såvel som gamle) jeg synes lyder interessante. En slags provisorisk ønskeliste af spil, med andre ord. Jeg har lavet en separat side med listen her, men her er hvordan den ser ud lige nu:

19/9 2005	Krigsspil	Tyske spil
Ikke udgivet endnu	Avalanche Press: Panzer Grenadier: Eastern Front Deluxe Panzer Grenadier: Road to Berlin Columbia Games: Hellas GMT Games: Commands & Colors: Ancients Gustav Adolph the Great GBoH: Mamluk Pax Romana Simple GBoH Battle Manual Unhappy King Charles! Gergovia Multi-Man Publishing: Shifting Sands	Fantasy Flight Games: Battles of the Third Age Beowulf - The Legend Blue Moon: The Aqua Blue Moon: Emissaries & Inquisitors - Blessings Mayfair: Ostia Phalanx: Mesopotamia Prinz Spiele: Jenseits von Theben Rio Grande: Caylus E&T Card Game Gloria Mundi Z-Man Games: Fairy Tale Parthenon Reef Encounter
I handlen	Avalanche Press: Soldier Raj GMT Games: Wilderness War This Accursed Civil War Men of Iron Carthage Multi-Man Publishing: Fire in the Sky L2: Deluxe Bitter Woods (rabat hos UGG)	FFG, Kosmos, etc: Ingenious / Genial Phalanx: Maharaja: Palace Building in India
Out of print	Avalon Hill: Storm over Arnhem

Onsdag 7. september 2005 - Nye spil

Endnu et par spil er dukket op på mit dørtrin. Denne gange er der tale om to krigsspil fra Columbia, Rommel in the Desert og det nye Crusader Rex.

Rommel in the Desert er et genoptryk af et af de rigtigt gamle spil fra Columbia og er designet af Craig Besinque, manden som også står bag Columbias Front-spil (East Front osv.). Faktisk har jeg allerede spillet i den gamle udgave, men der skulle efter sigende være nogle små ændringer rundt omkring, blandt andet på kortet, så da jeg alligevel skulle bestille noget fra Columbia, syntes jeg det var værd at få med.

Komponenterne i den gamle hhv. den nye udgave

For den egentlige grund til at jeg skulle bestille fra Columbia denne gang, var deres nye blokspil om det tredie Korstog, Crusader Rex. Det er designet af Jerry Taylor, som debuterede som designer med Hammer of the Scots. Og det ser rigtigt, rigtigt cool ud! Reglerne ligger tæt op ad både Hammer of the Scots og måske især op ad Liberty's regler, men indeholder desuden nye elementer, så som nye regler for belejringer. Desuden er mekanismerne for forstærkninger, ikke mindst hvornår de korsfarende rent faktisk ankommer til det Hellige Land, helt nye.

Crusader Rex komponenter

Close-up af kortet

Selvom spillet er helt nyt, bliver der selvfølgelig allerede snakket om det på nettet. Et kritikpunkt der er blevet nævnt er, hvorvidt spillet afspejler virkeligheden godt nok, altså om det er historisk nok.

To mekanismer er især til diskussion her: Først er der belejringsreglerne, som er kendetegnet ved at borge er relativt nemme at indtage, og altså ofte vil fungere som dødsfælder for forsvarerne, snarere end som beskyttelse. Jerry Taylor har argumenteret for sin sag, så han er da i det mindste bevidst om at det er et kontroversielt punkt.

Det andet realisme-kritikpunkt drejer sig om måden de frankiske forstærkninger ankommer på. Til at starte med starter alle korsfarer-brikker "off-board", og den frankiske spiller vil langsomt trække dem igennem spillet. Det er dog desuden således at frankiske brikker på brættet som bliver elimineret, også bliver placeret off-board, og altså også kan blive trukket efterfølgende. Det betyder, at jo flere frankere der bliver elimineret i det Hellige Land, jo langsommere vil korsfarer-forstærkningerne ankomme! Og det er jo lige modsat virkeligheden, hvor det var de frankiske nederlag i det Hellige Land, som sparkede det tredie korstog i gang!

Jerry Taylors argumentation her koncentrerer sig om spilbalance og måden spillerne agerer på: Hvis han havde designet spillet sådan, at korsfarerne ankom hurtigere, jo flere frankere der døde, ville det lede til uhistorisk spil fra spillernes side, hvor man kan forestille sig at den frankiske spiller ville stræbe efter at miste enheder, og den saracenske spiller måske ligefrem ville forsøge at undgå at give frankerne for mange tab. Og det duer jo ikke! Om den eksisterende "løsning" så er særligt god, vil tiden vise.

En del spillere har også kommenteret spillets balance, da det tilsyneladende er ret normalt at frankerne får grumme tæsk. Jeg vil dog tro det er for tidligt til rigtigt at konkludere noget i den retning...

I hvert fald ser jeg frem til at prøve Crusader Rex. Temaet er et af mine yndlingsemner, så hvis der ligefrem ligger et fungerende Columbia-blokspil underneden, vil det være krigsspils-nirvana for mig. ;-) Forhåbentlig får jeg allerede i næste uge en chance for at spille det.

(Og bemærk desuden, at billederne af min spilsamling nedenfor allerede er forældede... :-) )


Onsdag 7. september 2005 - Spilsamlingen

Jeg fik lyst til at forevige den del af min spilsamling, jeg har stående derhjemme. Udover spillene på "fars værelse" har jeg desuden mange, mange spil stående i KBK (vel op mod lige så mange som jeg har derhjemme), og har desuden 2-3 flyttekasser stående i kælderen, fyldte med spil.

Men til sagerne! Her er først et par fotos af krigsspils-delen af mine reoler:

Krigsspil, del 1

Krigsspil, del 2

Og her er sektionen med de andre spil - primært tyske spil - jeg har stående.

Tyske spil

Der er altså en overvægt at krigsspil, hvilket dog blot afspejler at jeg har de fleste af mine tyske spil (og kun ganske få krigsspil) stående i KBK.


Tirsdag 16. august 2005 - Nye spil

Som konsekvens af min aktuelle krigsspils-nostalgi-revival-følelse, eller hvad man nu skal kalde det, er jeg blevet den lykkelige ejer af endnu en række spil.

For det første er der to små krigsspil fra Avalanche Press, Alsace 1945 og Gazala 1942. Som titlerne mere end antyder, er der tale om spil om Anden Verdenskrig. Fælles for dem begge er at de kommer i en lillebitte æske, har medium-komplekse regler, 140 brikker og et kort (Gazala-kortet er større end Alsace-kortet).

Komponenterne til Alsace 1945

Komponenterne til Gazala 1942

Det sidste nye spil i denne omgang er intet mindre end et figurkrigsspil fra Games Workshop, Battle of Five Armies! "Jamen Jens", siger du nok, "du er jo ikke figurspiller?!". Næh, godt nok ikke, og spillet var da også et impulskøb, idet jeg hørte om det, fandt ud af at Fantask havde det og købte det, alt sammen på samme dag. Men jeg faldt for beskrivelsen af det: Spillet simulerer naturligvis Femhæreslaget, som beskrevet i Hobbitten. Figurerne er små - 10 mm - men man benytter så heller ikke enkeltfigurer for sine tropper, men derimod sammenhængende rækker af soldater.

På meget u-gamesworkshopsk manér er spillet stand-alone, dvs. der kræves ikke andet end hvad der er i æsken for at spille slaget (den primære faktor der lokkede mig til). Reglerne er selvfølgeligt generiske (er efter sigende baseret på deres Warmaster-regler), og GW har da også udgivet andre figurer, hvis man har lyst til at spillet andre scenarier med de samme regler.

Komponenterne til Battle of Five Armies

Om figurerne skal males ved jeg ikke endnu, så nu får vi se. Jeg tror jeg vil prøve at få stablet et spil på benene, og hvis spillet efterfølgende viser sig at være fantastisk, kan det jo være jeg får blod på tanden til at smukkesere komponenterne efterfølgende...

Regelsættet er på 96 sider, men da de er layoutet og skrevet på vanlig GW-manér (store skrifttyper, mange billeder), er det ikke så skræmmende som det måske kunne lyde. Efter sigende har GW ikke udgivet særligt mange eksemplarer af spillet, så måske det allerede er ved at være en sjældenhed...

I hvert fald har jeg nok at tage mig til nu på krigsspilsfronten. :-)


Tirsdag 7. juni 2005 - Nye spil

Egentlig en KBK aften, men ikke noget KBK for mig, for vi skulle have gæster derhjemme. Det blev nu også til et hyggeligt selskab med Tines søskende (+ familier) og mor, og jeg regner i stedet med at besøge KBK om en uge.

Men lidt spilrelateret er der dog at berette: Da jeg kom hjem var der kommet ikke mindre end to pakker til mig fra Udo Grebe i Tyskland, hver af dem indeholdende et krigsspil. Det ene var Fading Legions, et romersk, taktisk spil fra Avalanche. Det andet var UGG's eget Assyrian Wars, et stort card-driven krigsspil, som ikke overraskende handler om det assyriske rige, og dets krige mod (stort set alle) sine naboer. Mit første indtryk er at det ser flot ud.

Jeg uploadede nogle billeder af begge spil til Boardgamegeek, og her er et par eksempler:

Som man kan se, er brættene til Fading Legions ikke det pæneste der er lavet, og jeg er egentlig overrasket over at der ikke er lidt mere professionel stolthed hos Avalanche, end at de frivilligt udgiver den slags... Desuden har Fading Legions ikke fået gode anmeldelser fra ... nogen overhovedet, faktisk, men jeg havde det første spil i serien (Hannibal at Bay) og syntes dette så cool ud, så jeg måtte jo have det.

Assyrian Wars er umiddelbart pænere, men min beslutning om at købe det var nu stort set udelukkende baseret på spillets tema. Jeg er en sucker for den Nære Orient i oldtiden, og der er alt for få spil der omhandler det. Reglerne til Assyrian Wars ser dog ret komplekse ud, så nu må vi se om/hvornår jeg kan få stablet et spil på benene...


Onsdag 18. maj 2005 - Nye spil

I et anfald af købemani, har jeg på det sidste bestilt en række spil fra bl.a. Adam Spielt og Udo Grebe i Tyskland. De sidste spil ankom i går. Alt i alt er min samling de sidste dage blevet udvidet med det følgende:

• Bonaparte at Marengo. Et "bloklignende" krigsspil om en af Napoleons største sejre. Tilsyneladende meget innovativt, og der har været snakket meget om det på det sidste.
• Alesia: Great Battles of History. Jeg er jo en GBoH-junkie, og dette sidste skud på stammen ser rigtigt cool ud.
• Wallenstein. Et "tungt" tysk spil, med et for et tysk spil så usædvanligt et tema som krig, i dette tilfælde starten af 30-årskrigen.
• Oltremare. Et lille spil, hvor spillerne er handlende der sejler omkring i Middelhavet. Fik gode anmeldelser ved premieren i Essen i efteråret, men er blevet noget mere blandet modtaget sidenhen. Men det ser nu meget sjovt ud.
• Friedrich. Endnu et innovativt krigsspil, denne gang omhandlende 7-årskrigen (Frederik den Store af Preussen i 1700-tallet, hvis nogen skulle være i tvivl), for 3-4 spillere. Også et nyt spil der har taget krigsspilsmiljøet med storm.
• Desert Rats. Et mere "gammeldags" krigsspil, i Avalanche's Panzer Grenadier serie. Denne gang er det kampene i Nordafrika det handler om (det er det andet Nordafrika-spil i serien), på platoon-niveau. Med ikke mindre end 50 scenarier (!) skulle der være noget at tage fat på.

Derudover blev det til at par andre småting; et ekstra kopi af 6 Nimmt! (mit andet eksemplar er ved at blive slidt i stykker i klubben ;-) ), og et ekstra Der Graf von Carcassonne, en mini-udvidelse (til Carcassonne, surprise!) som er tænkt som gave.

Så der er et par ting at tage fat på! Interessant er det, at jeg har købt nye krigsspil, som jeg nok på det sidste har fået lidt mere lyst til igen.


Mandag 7. marts 2005 - Brætspil i radioen

Fantasks Spilfestival havde besøg, ikke alene af hundredevis af spilinteresserede, men også af en rapporter fra Danmarks Radio. Det blev der et kort indslag på P1 ud af, som kan høres her.

Det der slog mig ved indslaget var dets meget negative tone. Journalisten kommenterer adskillige gange at det kun er mærkelige nørder der kunne finde på at (mis)bruge deres tid med noget så mærkeligt som at spille brætspil, når der nu er så mange andre, mere fornuftige ting man kan foretage sig, så som at se film eller fjernsyn! Alt i alt præsenterer han brætspil som en latterlig hobby befolket af folk der i deres nørdethed ikke ved bedre.

Men DR skriver selv om journalisten:

Thomas Holmby Hansen

Radio- og tv medarbejder (bl.a. KulturNyt) [email]

En skidt forstads-knægt, der henslæbte store dele af ungdommen i S-toget mellem Friheden station og Hovedbanegården, som var gateway til det virkelige liv. Slog et sen-firser smut omkring Århus og Journalisthøjskolen, met varen har siden delt livet ligeligt mellem Vesterbro, Valby, Radiohuset og biografmørket. Ti år på radioen har ikke formået at tørre det drengede smil af fjæset, når der er film, rollespil eller computerspil (ja, nærmest alle slags spil) i farvandet.

(Mine fremhævelser). Og det er jo interessant: Tydeligvis kan han ikke selv fraskrive sig en vis nørdethed, så hvad er det lige der foregår her? Mine bud er enten at han som rolle- og computerspiller føler sig lidt truet af brætspilsmiljøet (hvem der så kan forstå det), eller alternativt at den negative tone i indslaget i virkeligheden bare er et eksempel på ekstrem sort selvironi. Jeg håber da det sidste, men tvivler på det var en særlig fornuftig måde at behandle emnet på.

På den anden side blev han så åbenbart udsat for at skulle spille Igel Ärgern, så hvis han er kommet derfra med et lidt forskruet indtryk af hobbyen, er det måske ikke så mærkeligt. :-)


Fredag 25. februar 2005 - Nye spil

Jeg har de sidste par måneder hægtet mig på et antal ordrer, som andre af spilnørderne har bestilt i udlandet. Det har ledt til mange nye spil, omend jeg ikke har fået dem alle endnu, og ikke rigtigt har fået kigget på nogle af dem. Det drejer sig bl.a. om

• Victoria Cross, et blok-krigsspil om slaget ved Rorke's Drift (1879, zulukrigen, hvis nogen skulle være i tvivl). :-)
• Hegemon, et stort og komplekst krigsspil (fra første nummer af bladet "Against the Odds") om Philip II's kampagne for at underlægge sig de græske bystater
• Candamir: The First Settlers. Et anderledes, lidt mere RPG-agtigt Settlers-spil.
• Australia. Splinternyt Kramer/Kiesling spil fra Ravensburger. Skulle efter sigende være et godt tysk spil i den lettere ende af skalaen.
• 6 Nimmt. Klassisk kortspil, som jeg af en eller anden grund aldrig har fået prøvet.
• Geistertreppe. Børnespil med spøgelsestema. Skulle være sjovt. :-)
• Flaschengeist - 5-6 spiller udvidelsen til Geistertreppe.
• Keythedral. Ressource-samle spil, designet af Richard Breese.
• Old Town. Et (efter sigende) mystisk spil, hvor det gælder om at samle clues, for at blive i stand til at rekonstruere en gammel cowboy-by.

Min weblog har jeg hidtil lavet manuelt, dvs. jeg har selv siddet og skrevet i html-filerne. Det er for så vidt OK; jeg har ikke det store problem med selv at skulle sætte nogen <p> tags ind her og der. Men uden nogen form for bagomliggende logik, er jeg ret begrænset i hvad jeg kan lave af features... Så det er grunden til at der ikke er nogen egentlig indeksering af siderne, ingen mulighed for at søge eller navigere rundt mellem de enkelte blog-entries (andet end de tre arkiv-sider), og heller ingen mulighed for at kommentere det jeg skriver. Som de siger vestpå, "træls". ;-)

Jeg har derfor eksperimenteret lidt med et gratis blogskrivnings-site (hvis man kan kalde det det), blogger.com (et site under google), hvor man skriver sine blog entries i et webinterface, gemmer det på deres servere, hvorefter de sørger for at publicere det ud på ens site (eller på deres eget, som man selv vil) som html-filer.

Min eksperimentelle blogger.com weblog kan ses her: hoppe.1go.dk/newblog.html . Den indeholder kun et par af de seneste entries (der er jo ingen grund til at overdrive det), men man kan da få en idé til hvad det bringer af nyt.

Så til alle der læser dette (det lyder lidt som noget man ville skrive i en flaskepost!): Kan I ikke kigge lidt på det nye format, se hvad I synes er godt, og hvad der er mindre godt. Og sende mig en mail med kritikken! Siderne fra blogger.com er stadig ret low-tech, så der er ting man ikke kan gøre, men det er da lidt mere fancy end hvad der er i dag. Detaljer, så som det konkrete layout, farver, fonts, osv., kan jeg nemt ændre, men derfor hører jeg gerne kritik af det layout jeg har valgt at bruge til eksperimental-siden.

Så lad mig høre fra jer! Adressen er som altid hoppe@users.1go.dk.