Jeg har lagt nogle billeder fra Essen op på denne side: Essen billeder. Desuden har Allan Frouvne lavet en glimrende rapport (inkl. billeder), som kan ses her.

Torsdag 16. november 2006 - Nyt spil

Hvilke typer af spil jeg brænder for ændrer sig hele tiden: Nogle gange er det historiske krigsspil, nogle gange (ofte) er det tyske spil, og nogle gange er det sågar computerspillene der trækker mest. I perioden omkring Essen har det naturligvis været de tyske spil der har stået i centrum, med det resultat at jeg nu (som modreaktion, måske?) har fået lyst til at spille historiske krigsspil igen. Jeg er endda gået så vidt som til at købe et Richard Berg-designet spil fra GMT, nemlig The Conquerors: Alexander the Great. Det er et strategisk spil om den store Alex og hans erobring af Perserriget. Og ja, jeg mener Perserriget helt bogstaveligt, for Alex's efterfølgende kampagner længere østpå i Afghanistan og Indien er ikke med i spillet.

Kortet er et point-to-point kort, i stil med de klassiske card-driven games (CDG). Det dækker Det østlige Middelhavsområde (inkl. Grækenland og Ægypten), og selvfølgelig hele det persiske riges kerneområde, fra Anatolien til det nuværende Arabien, Irak og Iran.

Faktisk er der i bedste CDG-stil også kort med i Alexander, men et CDG kan man ikke kalde det da kortene ikke bruges til at aktivere tropper og den slags med: Der er tale om rene event-kort, som spillerne kan spille.

Spillet virker ikke særligt komplekst, og i hvert fald er det ret minimalistisk hvad brikker angår: Hver spiller har tre hære, hver repæsenteret af én brik (dens styrke markeres med markører off-board). Deusuden er der brikker for ledere, garnisioner og flåder, samt et hav af forskellige markører. Der er i spillet et tydeligt fokus på logistik, og det er faktisk en interessant indfaldsvinkel i et spil om Alexander den Store. I spillet er visse byer udnævnt til "treasure cities"; makedonerne starter kun med deres hovedstad Pella, mens perserne selvfølgelig har en masse. Og disse treasure cities fungerer som en slags forsyningspunkter: Opererer en hær udenfor radius af et forsyningspunkt, er den noget begrænset i sine evner.

Og det er ikke den eneste spændende, lidt "skæve" indfaldsvinkel i spillet. Tag bare victory conditions, for eksempel: Sejr i spillet er noget Alex skal forsøge at opnå, og kan han ikke nå det, har perserne vundet. Alex har ikke mindre end 9 separate sejrsbetingelser han skal opfylde, inkl. at blive udnævnt som persisk overkonge, blive erklæret en gud, og meget mere. Spillet har ikke noget fast antal ture - faktisk har det ikke nogen ture overhovedet, idet det bare består af en lang række på hinanden følgende aktiveringsfaser! Tidsmæssigt er Alex begrænset af to ting; dels bliver hans helbred ikke ligefrem bedre med tiden (det holdes der styr på vha. en track på brættet), og dels er der grænser for hvor mange års føjten rundt i Asien hans hær vil finde sig i: Historisk gjorde hans hær jo oprør mod ham to gange, og tvang ham på den måde til at droppe de mest højtflyvende planer.

Så Alex skal erobre Perserriget og alt det andet - inden han enten dør af alt bøvlet, og inden hans hær taber tålmodigheden. Og det er efter sigende lettere sagt end gjort!

Spændende ser spillet i hvert fald ud. Personligt er jeg meget spændt på om Richard Berg har lavet en "vinder", eller om det er (endnu et) skuffende spil fra hans hånd. Det vil tiden vise...!

Fredag 27. oktober 2006 - Essen del 2, spil, spil, spil!

Fredag aften kom jeg til Essen, og fik fundet frem til mit hotel, Ambassador, som ligger på den centrale gågade i midten af byen. Et par SMS'er frem og tilbage mellem Steen og mig, med dertil hørende forvirring resulterede til sidst i at jeg mødtes med Steen og Allan. Klokken var efterhånden mange, men de havde udskudt deres aftensmad til jeg kom, så sammen gik vi på restaurant Pfefferkorn, hvor den stod på store bøffer, pommes frites, tyk sovs og dejlig øl. :-)

Bagefter var det så tilbage til hotellet til et par nye spil. Allan og Steen introducerede mig for Genesis, Knizias nye tile-laying/area majority spil. Det er et simpelt spil (én sides regler!) som ligner Euphrat & Tigris, men som overhovedet ikke fungerer på samme måde. Jeg syntes godt om det, som et let/mellemvægts-spil, og det havde nogle dejlige taktiske nuancer hvor man med nogle snedigt placerede brikker rigtigt kunne blokere for de andres ekspansion.

Aftenens anden nyhed var Space Dealer fra EggertSpiele, et lille rumspil, hvor spiller hver styrer et planetsystem, og hvor det gælder om at producere varer og transportere dem til de andre spilleres hjemsystemer for at score victory points. Det i sig selv lyder jo ikke specielt nyt, men spillets centrale mekanisme er meget original: Det er nemlig et real-time spil uden ture, hvor hver spiller er i besiddelse af to timeglas. Man kan lave aktioner lige så tit man vil, forudsat man har et "udløbet" timeglas til rådighed når man starter aktionen. Timeglasset vendes og placeres på den pågældende aktion, og når det er løbet ud er aktionen udført, og timeglasset kan bruges til noget andet.

Se, det er jo smart, men jeg var alligevel - eller måske netop på grund af timeglassene - ikke vild med spillet, som på mig virkede stressende, forvirrende og irriterende. Afgjort ikke et "Jens-spil"! :-)

Lørdag var så præget af mit første besøg på messen og af mine indkøb dér. Det første sted jeg gjorde indkøb var hos Czech Board Gamers, som havde tre nye spil med til messen. Af dem købte jeg Grænaland og Legie. Legie er et lille abstrakt to-personers tile-placement spil, mens Grænaland (som da jeg kom næsten var udsolgt) er et multi-player spil om vikingerne på Grønland. Der er ressourceproduktion og handel involveret, og spillet er af andre blevet beskrevet som "Settlers-agtigt". Spændende ser det i hvert fald ud.

Lørdag købte jeg også et par nye tyske udgivelser fra de store firmaer, Taluva fra Hans im Glück (et meget smukt Java-lignende spil hvor spillerne opbygger en ø ud af tiles og bygger landsbyer på den), samt Kosmos' nye Die Säulen der Erde. Sidstnævnte er et meget flot familiespil baseret på forfatteren Ken Follett's murstensroman Pillars of the Earth. Her skal spillerne allokere arbejdere til forskellige lokationer, generere råstoffer, og købe varer, med det mål at bidrage til byggeriet af en katedral. Spillet var et af de helt store hits på messen, og er blevet beskrevet som en slags hurtig og mere lettilgængelig udgave af Caylus. Og det lyder jo ikke så ringe... :-)

Allan og jeg fik også varmt anbefalet Mr. Jack, et spil designet af Bruno Cathala og Ludovic Maublanc og udgivet af det lille firma Hurrican. Det er et deduktionsspil for to spillere, omhandlende noget så dystert som Jack the Ripper. Otte detektiver vandrer omkring i Whitechapel-distriktet for at fange Jack, men en af detektiverne er i virkeligheden Jack! En af spillerne repræsenterer Jack, og for ham gælder det selvfølgelig om at Jack ikke skal blive afsløret. En snedig mekanisme, hvor Jack-spilleren i slutningen af hver tur skal sige om der er vidner til Jack eller ej (det er der hvis Jack står ved siden af en anden person, eller ved siden af en tændt gadelampe), giver detektiv-spilleren hints om, hvem Jack kan være. Det lyder i hvert fald spændende, og det er flot illustreret. Faktisk sad illustratoren på Hurrican's stand og tilbød at lave illustrationer i folks eksemplarer af spillet, og det gjorde han også i mit:

Min personlige illustration :-)

Jeg fik også spillet lidt! Allan og jeg rendte ind i Mik Svellov, og sammen gik vi over til Phalanx's stand for at prøve deres nye spil Anasazi. Det eneste jeg vidste var temaet; opdagelse og udforskning af en gammel indianerby i det vestlige USA. Det føltes spillet nu ikke meget som: Til at starte placerer man en masse irregulære tiles rundt omkring på bordet, og placerer desuden nogle victory point-trækuber på dem. Dernæst gælder det for spillerne om at ekspandere ekspeditioner, med henblik på at nå hen og score VP'ene. Ekspansionen foregår ved at placere aflange stige-brikker i forlængelse af de eksisterende ekspeditioner, og dette må i princippet gøres frit, sålænge den lagte stige overlapper enden af den foregående lidt. Når en stige hen så den rører det område en VP kube ligger i, må man tage den. Og med konkurrence-mindede spillere vil der garanteret være masser af situationer hvor man ikke kan blive enige om, hvorvidt man "rører" eller ej, så det er nok et spil det er sjovest at spille "for sjov".

Der er mere til spillet end det forklarede, men det ovenstående er den centrale mekanisme som spillet bygger på. Og det var ikke særligt spændende... I hvert fald var jeg efterfølgende klar over, at dette var et spil jeg ikke skulle have.

Jeg kom også forbi Mayfair's stand, og der opdagede jeg en ældre, gråhåret mand som stod ved siden af en stor bunke 1829 Mainline og 1825 spil. Hmm, tænkte jeg, han ser bekendt ud. Det skulle vel aldrig være manden bag Civilization og hele 18xx konceptet? Lidt pinligt at spørge, selvfølgelig, men hvis jeg ikke gjorde det ville jeg aldrig vide det, så det gjorde jeg.

Det viste sig at det ikke var Francis Tresham. :-) Til gengæld var jeg ikke helt ved siden af, for det var hans bror Tom, som var der istedet for Francis (han var blevet forhindret i at komme, da han havde slået hånden eller foden eller noget). Tom var vant til at blive forvekslet med Francis, så jeg var ikke den første. Vi havde i hvert fald en hyggelig snak, og jeg fik overbevist mig selv om, at jeg nok også skulle have noget 18xx med hjem...

Et af de spil der sent før messen var blevet opmærksomhed om, var Khronos fra det lille franske firma Matagot. Et "bygge bygninger på et bræt af firkantede felter"-spil, men med et interessant twist: Spillet involverer nemlig tidsrejser (!), og derfor findes brættet i tre udgaver, svarende til de tre perioder man kan bygge i. Idéen er så, at visse bygninger bygget i de første perioder også vil 'komme til syne' (om man vil) i de senere perioder, med mulighed for tidsparadokser som resultat (hvis der f.eks. allerede var bygget noget på det sted i den senere periode). Ser man bort fra tids-faktoren, er spillet et tungt og sejt økonomispil: Man tjener penge når man bygger bygninger, samt ved på et par tidspunkter at kontrollere små "riger" af bygninger, og den rigeste spiller i slutningen af spillet vinder.

Så det var et spil, jeg vidste jeg skulle have, men æsken til spillet var enorm, og jeg gad ikke slæbe på den hele dagen. Og da jeg kunne se at der var masser af eksemplarer af spillet, udskød jeg mit indkøb til sidst på dagen. Men ak, ak, selvom jeg var gået forbi Matagot's stand adskillige gange i løbet af lørdagen, og hver gang havde konstateret at der var bunker af eksemplarer af spillet, viste det sig alligevel at være udsolgt da jeg til sidst dukkede op for at købe det...

Heldigvis havde Steen tidligere købt et eksemplar, og lørdag aften (efter endnu en tur på Pfefferkorn!) fik vi det prøvet. Nu kunne man håbe at det så var et rigtigt dårligt spil, men faktisk må jeg sige at det virkede ret godt, som et solidt, tungt tysk spil. Afgjort et spil jeg må forsøge at få, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Søndag morgen vandrede Allan og jeg over til Rio Grandes stand - de havde et kæmpe område med borde - for at se om der var gang i noget. Der fandt vi et ledigt bord med RGG's nye Medici vs. Strozzi stillet frem. Allan havde prøvet det før, og indvilligede i at lære mig det. Medici vs. Strozzi er et nyt, lille Reiner Knizia-spil, og som titlen antyder er det beslægtet med klassikeren Medici. Her er dog tale om et to-personers spil, som kommer i en lille flad æske af samme slags som Kosmos' små to-personers spil. Spillerne "auktionerer" sæt af en til tre varer, og udbyderen siger en pris som den anden spiller så kan acceptere eller ej. Gør han ikke det, skal udbyderen selv tage varerne til den nævnte pris. Varer placeres på et af spillerens tre skibe (med plads til henholdsvis tre, fire og fem varer), og når et skib er fyldt op sejles det til en af de tre kajpladser. Når en af spillerne har fyldt alle sine skibe, slutter runden og der gives indkomst baseret på hvilke varer hver spiller har sejlet til hver kajplads. Rigeste spiller efter tre runder vinder.

Medici vs. Strozzi fungerer faktisk rigtigt godt som et lille intenst to-personers spil, og selvom reglerne kun overlapper det rigtige Medici en lille smule, føles resultatet alligevel meget som en slags "to-personers Medici". Efter at have prøvet det, var det et spil jeg straks købte.

Søndag var om noget den store indkøbsdag, og jeg fik samlet en del andre spil op: Hermagor er et fantasy-tematificeret økonomispil, hvor spillerne handler med forskellige varer, anlægger nye ruter, opretter nye markeder, og den slags. Det blev generelt godt modtaget af dem der prøvede det, så jeg snuppede også et eksemplar.

På vej fordi Phalanx's stand opdagede Allan og jeg et tomt bord med Hey, That's My Fish! på. Det havde Allan ikke prøvet før, og jeg ville gerne lære ham det. Jeg synes det er et super spil, nemt og hurtigt (men stadig uhyggeligt strategisk), og selv slemme stryg i vores spil kunne ikke få Allan til at være meget negativt indstillet.

Ur er et lille strategispil for 3-4 spillere fra firmaet What's Your Game? Temaet er det gamle Mesopotamien, og brættet er opbygget af nogle farverige tiles, og det gælder om at have indflydelse de rigtige steder. Mere end det ved jeg ikke, men Steen og Allan havde prøvet det om lørdagen og syntes godt om det, så til 15 euro var det noget jeg ville have.

Det blev også til Tara, Seat of Kings fra Surprised Stare Games, et area influence spil om de fire irske kongedømmer. Spillet skulle være ret abstrakt, men fik et ret god modtagelse på messen, og det snuppede jeg selvfølgelig også.

Jeg havde jo mere eller mindre lovet (om ikke andet mig selv) at jeg ville have noget 18xx-futtog med hjem, så efter et besøg til på Mayfair's stand stod jeg med et 1825 Unit 3 i hånden. Unit 1 har jeg jo været ret imponeret af (og mere vigtigt, det har Ken og de andre toghoveder i KBK også!), så Unit 3 - et topersoners-spil der foregår i Nordengland og Skotland - var et oplagt valg.

Det blev også til et par små gratis-ting (eller næsten gratis-ting); møntspillet Bliss o' still til 1 euro (omend jeg ikke er sikker på det var pengene værd!), det lille abstrakte Bruno Faidutti-spil Babylone, samt gratis-udvidelserne El Grande: Grandissimo og Die Siedler von Catan - Die große Karawane. En lille pose vingummi-meeples til Carcassonne fik jeg også skrabet til mig.

Kort før vi forlod messen om søndagen købte jeg så Queen's Revolte in Rom (aka "Roma"), som de solgte til 8 euro.

Før messen havde jeg købt en bog af Allan, nemlig Andrew Looney's "The Empty City". Før jeg læste den bog var jeg ikke synderligt interesseret i de mange forskellige spil der benytter Ice House-pyramider. Jeg havde spillet IceTowers et par gange, og var imponeret af originaliteten i spillet, men ikke nok til at jeg var gået videre med det.

Men det skulle ændre sig, for The Empty City er en fremragende lille bog om en gruppe unge i en mærkelig alternativ udgave af en amerikansk by. De seje hænger ud på trendy natklubber, hvor de spiller Ice House, deres opfinderven har måske lavet både atombomber og tidsmaskiner, måske er der marsboere iblandt os, og meget meget mere. Da bogen samtidig handler om nogle mere jordnære emner (f.eks. parforhold og ensomhed) er det en rigtig god lille fortælling, og da jeg var færdig med bogen, var jeg på en lidt kultisk og hjernevasket måde blevet interesseret i at prøve nye Ice House-spil!

Og så er det jo godt at være på Essen, for så kunne jeg jo bare købe IceTowers æsken (som indeholder endnu et eksemplar af The Empty City!) og Andrew Looney's spillebog "Playing with Pyramids". Nu er jeg klar! :-)

Og ved 13-tiden forlod vi så messehallerne, og begyndte at sætte kursen hjemad mod Danmark. Det var en lang tur; godt 500 km til færgen i Puttgarten, og over 150 km i Danmark bagefter. På færgeturen introducerede Steen os for et lille terningspil han havde prøvet aftenen før med nogle tyskere på hotellet, og efterfølgende selv havde købt. Heckmeck am Bratwurmeck hedder det, bedre kendt udenfor Tyskland som Pickomino. Det er et Knizia-spil, og det minder om en hurtig og simpel variation over Yatzy og Can't Stop. Yatzy, fordi man hver tur slår nogle terninger, og lægger nogle til side. Can't Stop, fordi man kan vælge at stoppe eller fortsætte, men fortsætter man risikerer man at miste alt det opnåede. I hvert fald er Pickomino et rigtigt godt lille spil, meget hurtigere og sjovere end f.eks. Um Krone und Kragen, og det overrasker mig ikke at netop Knizia skulle kunne finde ud af at lave et "push your luck"-spil rigtigt.

Ved 22-tiden stod jeg igen foran min hoveddør på Frederiksberg, en del spil rigere:

Mine indkøb

Tirsdag 24. oktober 2006 - Essen del 1, generelle betragtninger

Essen 2006 er overstået for denne gang. Mit første besøg, og kun to dage (lørdag og søndag), men det var supersjovt. Jeg brugte selvfølgelig det meste af tiden på at udforske hallerne og på at få købt de ting jeg ville have, så meget spilleri blev det ikke til. Lidt, dog...

For det første; messen er stor. Ja, det siger alle der har været der, og det er virkelig et enormt arrangement. Alt er relativt, selvfølgelig, og hvis det ikke var for menneskemasserne (se nedenfor) kunne man sikkert med lidt hurtig vandring komme fra indgangen ved hal 12 ned til den fjerneste ende af hal 7 på få minutter. Men antallet af stande i de enkelte haller, og de mange måder man kan traversere hallerne på, får hver hal til at minde om en kæmpemæssig labyrint. Et tip: Man kan skyde genvej gennem den centrale parkeringsgård, hvis man skal fra en hal på den ene side af gården til en på den anden, og man kan spare en masse tid på den måde.

For det andet: Der var super-mange mennesker på messen i weekenden. "Pakket-som-sild-i-en-tønde-gående-med-småbitte-skridt-fremad"-mange mennesker, faktisk. Da jeg mødtes med Allan og Steen fredag aften, kunne de fortælle at mylderet ikke havde været spor slemt torsdag og fredag, men sådan skulle det ikke være lørdag! Jeg fik snakket med Mik Svellov derude og han kunne fortælle at mylderet normalt var lidt mere fordelt over alle dage på messen, da denne normalt ligger i de tyske skolers efterårsferie. Men det gjorde den ikke i år, hvilket forklarer de relativt få mennesker derude de første dage, og det tilsvarende mylder i weekenden. Stadig, da vi ankom til messecenteret lørdag morgen kl. 10 var det til synet af en enorm menneskemængde udenfor centeret, men da billetsalget åbnede, tog det mig faktisk kun en 5-10 minutter både at komme igennem køerne, få købt en billet og komme ind på messen. Tysk effektivitet i aktion!

Der var selvfølgelig mange som ankom senere end kl. 10, og efterhånden som dagen gik blev mylderet kraftigere og kraftigere inde i hallerne. Det gjorde det dels bøvlet at komme omkring, og dels meget svært at finde et sted at sidde og prøve spil. Jeg brugte det meste af lørdag på at vandre rundt, og da Allan og jeg forlod messen sidst på eftermiddagen, var jeg helt ødelagt. Klarede (lige) et spil Khronos om aftenen, dog. :-)

For det tredie: Tyskerne har åbenbart stadig et afslappet forhold til rygning. Det er ikke noget jeg er hysterisk over, og så længe tågen ikke bliver for tæt, gør det mig ikke meget. Men rygeriet i messehallerne var nok til at irritere mig. Tilsyneladende er der rygeområder i alle passager der forbinder hallerne, og cafeteriaet og de forskellige caféer og snacksteder rundt omkring er alle rygeområder også. Det var ikke rart at vandre omkring i, og jeg endte med en dundrende hovedpine lørdag aften...

For det fjerde: Til trods for de ovenstående par punkter er Essen-messen et storartet arrangement. At se både så mange spil på et sted, men også så mange andre entusiastiske spillere samlet, er helt fantastisk. Tyske familier spiller familie- og børnespil overalt, og alle ser ud til at more sig i en sådan grad, at de mere kyniske elementer sikkert ville mistænke det hele for at være et nøje arrangeret skuespil.

Der er stande for alle de kendte, samt for hundreder af mindre kendte firmaer. Man kan se, prøve og købe spil man kun har hørt om før. Brugtspils-forhandlere er overalt med bunker af spil - nye som gamle - på hylderne. Hal 6 er enhver rollespillers drøm, med tusinder af latexvåben, rustninger, falske elver-ører, millioner af terninger i alle former og farver og meget, meget mere. Mange rollespillere dukker op på messen fuldt udklædt i kutter og rustninger, og man kan endda med lidt held spotte en eksotisk udklædt 'booth babe' eller to.

Og så er der lige cafeteriaet, som blandt andet solgte nogle pita-lignende brød med shawarma og salat... Med sauerkraut i! :-)

Næste del: Spil, spil, spil...!


Mandag 2. oktober 2006 - Nyt spil

I en byttehandel er jeg blevet den lykkelige ejer af Fury of Dracula, et spil som Fantasy Flight games udgav tidligere på året. Det er faktisk en redesignet genudgivelse af et ca. 20 år gammelt spil fra Games Workshop, og her dækker "redesignet" over at ikke alene artwork, men også en del af reglerne er ændret i forhold til det gamle spil.

Spilles kan spilles af op til 5 spillere, og det er sådan at én spiller repræsenterer Dracula og spiller imod de andre, som så til gengæld arbejder sammen om at besejre den onde greve. Brættet er et kort over Europa, og her bevæger Dracula og de fire vampyrjægere sig omkring: Dracula for at lave flere vampyrer så han på sigt kan lave et nederdrægtigt vampyr-imperium, og jægerne selvfølgelig for at finde og dræbe Dracula! En snedig regelmekanisme gør, at jægerne ikke ved hvor Dracula konkret befinder sig, idet han rykker hemmeligt rundt ved hjælp af en række kort som repræsenterer byerne på kortet.

En ting der overraskede mig var, hvor komplekst spillet er. Reglerne er på 32 sider, og selvom der er mange illustrationer og eksempler, er det stadig et regelsæt der får Caylus til at ligne et børnespil i sammenligning. Alene at få tid til at læse reglerne grundigt igennem er lidt af en udfordring, men mon ikke det vil lykkes før eller siden?

Spillet er blevet lidt blandet modtaget: Ham jeg byttede spillet fra, og dem han havde spillet med havde ikke kunnet lide spillet. Men mange af mine geekbuddies på Boardgamegeek, inklusive Chris Farrell og flere andre, siger at det er et supergodt spil. Hvad skal man tro? Der er nok kun en udvej, og det er at prøve det selv, hvilket da også er det jeg har i sinde. :-)


Torsdag 21. september 2006 - Spændende Essen-nyheder, take 2

Min Essen-spilliste fra først på måneden har naturligvis ikke været statisk. I håb om at få lidt feedback fra andre folk har jeg derfor gjort den til en Geeklist på Boardgamegeek. Linket er her:

Jens' Essen 2006 Games To Watch list


Torsdag 21. september 2006 - Klar til Essen

... Rent påklædningsmæssigt, i hvert fald: :-)

Sådan genkender Boardgamegeek-nørder hinanden...


Mandag 4. september 2006 - Spændende Essen-nyheder, take 1

Jeg har fået kigget på listen af nye Essen-spil på Boardgamenews.com (sorteret efter forlag: A-M, N-Z). Og jeg har i den forbindelse fået lavet min egen liste over de spil, jeg synes ser spændende ud.

Det er værd at bemærke at min liste ikke skal opfattes som nogen generel liste af spil, som folk der godt kan lide tunge, tyske spil kan tænkes at være interesseret i. Jeg er nemlig sprunget let og elegant over en del af de spil som folk generelt ser mest frem til. F.eks. de nye Age of Steam varianter, de nye spil fra Richard Breeze (Fowl Play, bl.a.), og spil som Hameln hvor det virker som om det mest er komponenterne (i dette tilfælde små, søde rottefigurer) folk er hypede over.

Når det er sagt, betyder det ikke at min liste på nogen måde er blevet en kort liste! Med mindre der skal lejes en bus til hjemturen, skal jeg nok have valgt grundigt fra inden messen. :-)

Så her er, uden yderligere omsvøb, første udgave af Jens' liste over spændende Essen 2006-nyheder:

Angelo Porazzi Games

• Warangel - 10 Years Edition (Angelo Porazzi). Stort, italiensk-produceret fantasy krigsspil, første gang udgivet for 10 år siden.

• Factory Fun (Corné van Moorsel). Mystisk udseende placer-tiles-på-et-bræt spil om at opbygge sin egen fabrik. Ser sjovt ud.

• Leonardo da Vinci (Flaminia Brasini, Virginia Gigli, Stefano Luperto, Antonio Tinto). Spillerne investerer i ressourcer og allokerer deres arbejdsmænd. "Caylus-agtigt".

• Imperial (Mac Gerdts). Spillerne er investorer der forsøger at påvirke de europæiske stormagter omkring 1800-tallet. Beskrevet som et slags søsterspil til sidste års Antike.

• Drachenjäger von Xorlosch (Folker Jung). Fantasy spil, med løsning af quests som det centrale tema.

• Blue Moon - Buka Invasion (Reiner Knizia). Ny udvidelse til Blue Moon.

Hans im Glück

• Taluva (Marcel-André Casasola-Merkle). Fantasy-agtigt tema. Spillerne forsøger at kolonisere en ø, men vulkaner gør at øen ændrer udseende. Terrasse-agtige højdeforskelle på brættet, a la Java.

Kosmos

• Kampf um Rom (Klaus Teuber). Det nyeste Settlers spil, i samme serie som Candamir og Elasund. Dette minder dog meget mere om det almindelig Settlers, spillet på et "historisk" bræt.

• Desert Bazaar (Brian Yu). Karavaner i ørkenen. Et sekskantet bræt med sekskantede felter. Tile placement & forskellige ressourcer. Ser spændende ud, men det er vist ikke sikkert at det overhovedet er til salg på Essen.

• Valley of the Kings (?). Spillet ingen ved noget om. Ifølge Boardgamegeek's side om spillet skulle det oprindeligt være udkommet i 2004. Ingen har ratet det, der er ingen billeder af det. Men...(!) tile placement med gammelægyptisk tema kan ikke være andet end godt. :-)

• Anasazi (Klaus-Jürgen Wrede). Spillerne organiserer ekspeditioner der skal finde levn efter de nordamerikanske Ansazi-indianerne.
• Bison (Wolfgang Kramer and Michael Kiesling). Designerne taler for sig selv. Ressource-manipulation og area control.
• Emira (Liesbeth van Zier and Paul van Hove). Her er det temaet der trækker. Spillerne er sheiker, som forsøger at tiltrække de rigtige kvinder til deres harem. Nogen skal jo tage opvasken. :-)
• Italia (Andreas Steding). Et spil i Britannia-serien, designet af manden bag Hispania (som jeg dog ikke var vild med). Mon ikke Italia er bedre?
• Justinian (Alessandro Saragosa & Leo Colovini). Pseudo-abstrakt spil (det er jo Colovini!) hvor spillerne forsøger at bestikke hofmænd ved kejser Justinians hof.

Pro Ludo

• Ave Caesar (Wolfgang Riedesser). Genoptryk af det gamle Ravensburger væddeløbsspil som længe har været et af de mest efterspurgte spil på brugtmarkeder verden over.

• Der Dieb von Bagdad (Thorsten Gimmler). Ikke overraskende repræsenterer spillerne tyve i Bagdad. :-) Designeren har tidligeret udgivet bl.a. Geschenkt og Aton.

• Gloria Mundi (James Ernest and Mike Selinker / Lone Shark Games). Dette første store spil udgivet primært af RGG har været længe undervejs. Spillerne er romerske rigmænd som forsøger at flygte fra de invaderende Gotere. Administration af gårde, byer og legioner. Ressourcer.
• Medici vs Strozzi (Reiner Knizia). Efter alt at dømme er dette et to-personers Medici!
• (Taluva). Engelsk udgave.
• (Thief of Bagdad). Engelsk udgave.

• Tara - Seat of Kings (Alan Paull). Halvabstrakt area control i det gamle Irland.

• Perikles (Martin Wallace). Med min smag burde jeg efterhånden vide bedre, men faktisk synes jeg Martin Wallace's seneste udspil fra Warfrog ser rigtigt spændende ud. Spillerne kontrollerer byer og sender hære mod hinanden i det gamle Grækenland. What's not to like?

• Yspahan (Sébastien Pauchon). Seneste udspil fra det nye kult-firma. Spillerne er handelsmænd som forsøger at afsætte deres varer, bygge bygninger, osv.

• Gheos (Rene Wiersma). Letvægts civilisationsspil, med elementer af Carcassonne. Brættet opbygges efterhånden af trekantede tiles. Ser rigtigt cool ud.
• Silk Road (Ted Cheatham and Bruno Faidutti). Godt nok er det Faidutti, men det er også auktioner, og køb og salg af varer.

Oktober måned bliver en stor måned for mig rent brætspilsmæssigt, fordi for første gang skal jeg ned og opleve spilmessen i Essen. Det er ikke noget jeg havde drømt om kunne lade sig gøre før om nogle år, men nu meldte chancen sig altså for et hurtigt besøg.

Jeg skal nemlig med arbejdet til Amsterdam i dagene forinden (onsdag 18. - fredag 20. oktober), og da Essen ligger fra torsdag 19. oktober, til søndag 22. oktober, fik jeg pludseligt den idé at jeg kunne tage forbi Essen, når jeg nu alligevel var på de kanter. Tog fra Amsterdam til Essen tager en 2-3 timer, så jeg kan altså komme til Essen fredag aften en gang. Det giver mig så hele lørdag og lidt af søndag til at kigge mig omkring.

Jeg glæder mig! Essen er det store årlige Mekka for brætspillere, med alle europæiske (store som små), og en del amerikanske firmaer repræsenteret, med nye spil i hundredevis, og billige tilbud på gamle spil, og med mulighed for at spille af hjertens lyst hele dagen. Messen er enorm, den fylder adskillige kæmpe messehaller og tiltrækker omkring 150.000 mennesker i løbet af de dage den er åben.

Et blik ud over en af hallerne

Brugte spil til salg!

Hotellet er reserveret og transporten hjem fra Essen er arrangeret (med nogle andre danskere som tager derned i bil), så pt. mangler jeg bare togbilletten fra Amsterdam.

Spændende bliver det i hvert fald! Bare det snart var oktober. :-)


Torsdag 8. juni 2006 - Nye spil

Jeg har for nyligt, ikke mindst på grund af Chris Farrell's skriverier, fået blod på tanden på at prøve det oprindelige Civilization - i modsætning til det senere Advanced Civilization - igen. Desværre viste en grundig gennemsøgning af kælderen, at mit eksemplar af spillet var væk. Jo, en del af spillet ligger i min Advanced Civilization-æske, men mange ting, inkl. handelskort, civilisationskort, AST'en, og ikke mindst reglerne og æsken til spillet var altså væk. Øv.

Men heldigvis kan man skaffe den slags igen, og jeg fik fat i et "nyt", gammelt eksemplar fra Second Chance Games i England. Dyrt var det, men nu har jeg et Civilization igen! Denne gang er der tale om Avalon Hill's førsteudgave af spillet, som kan kendes ved at æsken ser således ud:

Den eneste forskel mellem denne udgave og den anden Avalon Hill udgav, er kvaliteten af brættet: I førsteudgaven er brættet en af AH's tynde ud-i-et papplader, der skal foldes som en harmonika for at passe i æsken. Andenudgaven har et mere gedigent bræt i to dele. Men heldigvis er brættet jo noget af det jeg har tilbage fra mit gamle (2. udgave) eksemplar af Civilization. :-)

Jeg benyttede også lejligheden til at bestille et andet gammelt spil jeg længe har ønsket mig, nemlig Command Magazine #7, som indeholder spillet Kadesh. Yes, et taktisk krigsspil om slaget ved Kadesh mellem den ægyptiske hær under ledelse af ingen anden end Ramses II, og Hittitterne. Spillet var det første som i starten af halvfemserne virkelig satte XTR/Command på kortet med deres nye, farverige brikker, som efterfølgende skulle revolutionere idéen om, hvordan brikker til krigsspil kan se ud.


Onsdag 31. maj 2006 - Nyt spil

Ny udvidelse, faktisk. Jeg har købt den seneste udvidelse til Devil's Horsemen, som et af de seneste spil i Great Battles of History-serien. Udvidelsen hedder Mamluk, og handler om to slag fra 1200-tallet, begge med Mammelukkerne som den ene af parterne. Spændende ser det jo ud, så det glæder jeg mig til at spille når jeg engang bliver pensioneret. :-)

En anden ny ting, som jeg får i morgen, er GMT's relativt nye Twilight Struggle, et card-driven game omhandlende noget så originalt som den kolde krig. Det er blevet ekstremt godt modtaget af brætspillere rundt omkring, og for en gangs skyld er det ikke bare de gamle krigsspillere og GMT-fans der roser det: Tilsyneladende er det simpelt og abstrakt nok til at selv ikke-krigsspillere kan have fornøjelse af det. Nogle kalder det endda et tysk-lignende "area control" spil, snarere end et krigsspil (hvilket måske er at overdrive lidt), men spillet er i hvert fald et af de simpleste og hurtigste spil i hele card-driven serien der endnu er kommet. Jeg glæder mig til at prøve det, så jeg kan vise hvordan Sovjetunionen virkelig skulle have klaret ærterne (og med en spilletid på 2-3 timer skulle det være til at få på bordet inden længe)! ;-)


Mandag 29. maj 2006 - Nye spil

En del nye spil er det blevet til de sidste par ugers tid, med både ordrer fra GermanGames og Leisure Games ankommet derhjemme. Der er tale om:

• Invers - et ældre abstrakt spil, designet af Kris Burm, manden bag Gipf-serien. Om det er noget ved, vil tiden vise, men jeg fik det for 20,- så det var svært at sige nej.
• Viking Fury - Ragnar Brothers, firmaet bag det gamle (men vellykkede) History of the World, udgav for et par år siden denne sag. Spillerne er vikinger som vist, titlen til trods, drager ud mere for at handle end for at hærge.
• Battleground: Fantasy Warfare - et nyt, interessant koncept. Det er et klassisk fantasy-figurspil, bortset fra at man bruger kort til at repræsentere alle figurerne. Og da jeg jo mener at figurspil generelt ser meget interessante ud, hvis det da ikke lige var for alle de åndssvage figurer (!), var dette noget jeg måtte have. Jeg har købt starter-decks (nej, det er ikke collectible) for humans og undeads.
• Mykerinos - det seneste spil fra Ystari Games, firmaet som lavede Caylus. Mykerinos er mindre og skulle (kan man kun være glad for) ikke være så tungt som Caylus.
• Coloretto - et lille kortspil af Michael Schacht, som jeg har prøvet på nettet. Det er let og sjovt, og minder en del om nogle Knizias auktionsspil, med elementer af både Ra og Medici. Det er dog ikke nær så godt som nogle af disse, men mindre kan gøre det. :-)
• Obstgärtchen - som nævnt i forrige artikel er dette et lille børnespil, hvor spillerne arbejder sammen om at plukke alle kirsebærrene inden ravnen tager dem!
• 1825 Unit 1 - og dette er et spil jeg virkeligt glæder mig til! Det er selvfølgelig et 18xx spil, og endda designet af Francis Tresham selv. Ligesom det oprindelige 18xx spil, 1829, foregår dette i England, og man kan da også betragte det som en stærkt revideret og streamlinet udgave af 1829. Det skulle være et af de simplere 18xx spil, og skulle endda være til at spille på 2-3 timer.
• The Crusades - et af Rob Markhams gamle spil udgivet af World Wide Wargames (3W). Markham udgav en række spil for firmaet, omhandlende slag fra den tidlige middelalder op til og med den Engelske Borgerkrig. Som man måske kan gætte omhandler dette spil slag fra korstogene, i dette tilfælde fire slag fra perioden 1098 - 1191. Jeg har i forvejen et par spil i serien, Age of Chivalry og Sword & Shield, som jeg aldrig har prøvet, så man kan spørge hvad jeg skal med The Crusades? Tja, temaet siger mig meget mere lige nu, og så er spillet i sådan en flot æske (se nedenfor). :-) 3W udgav også et Crusades II, som indeholder fire yderligere slag, inklusive det fra bøger og film så berømmelige slag ved Hattins Horn i 1187.

Et alternativt cover fra 3W!

Der er med andre ord noget at tage fat på. I første omgang må det være Invers, 1825 og Mykerinos der skal tages med i KBK.


Mandag 15. maj 2006 - Nyt spil

Yes, så er den her!! Udvidelsen til War of the Ring, altså. Battles of the Third Age hedder det, og det indeholder både en egentlig udvidelse til War of the Ring, med nye kort, enheder og regler, men også to separate taktiske spil, som omhandler henholdsvis slaget ved Helm's Deep og slaget ved Minas Tirith (aka slaget på Pelennor-sletten). De to taktiske spil genbruger figurer fra det strategiske spil, men bruger helt sine egne regler og er dermed egentligt to helt nye spil.

Jeg har ikke haft mulighed for at læse regler endnu, så jeg kan kun kommentere komponenterne, som til gengæld også ser fantastiske ud. :-)


Onsdag 3. maj 2006 - Nyt spil

Ak, jeg har købt endnu et gammelt krigsspil. :-) Og ligesom med Turning Point: Stalingrad er der endda tale om et spil jeg har ejet tidligere, nemlig klassikeren Squad Leader. Det viste sig at brugtudgaven i Fantask indeholdt ikke alene grundspillet, men også de to første udvidelser (Cross of Iron og Crescendo of Doom), så det er jo meget godt. Cross of Iron især har ry som en god udvidelse, der åbnede spillet meget op med et hav af nye køretøjer (istedet for den lille håndfuld der var med i grundspillet) og kun en lille kompleksitetsforøgelse. Crescendo of Doom derimod er der, hvor mange siger at serien blev for kompleks, og hvor man hellere skulle spille ASL, hvis man er til hyperkomplekse spil.

Men jeg glæder mig til at prøve spillet igen, ikke mindst for at se om jeg kan bekræfte min mistanke om at jeg nu om dage vil synes bedre om den lavere kompleksitet Squad Leader har i forhold til ASL. I gamle dage havde jeg det modsat, og gik fra SL til ASL uden at blinke... Men det var dengang, og jeg tror SL er mere mit niveau nu. :-)


Tirsdag 25. april 2006 - Nyt spil

Endnu et spil fra Fantasks liste af brugte krigsspil havde fristet mig, så i dag tog jeg ind og købte det. Det drejer sig om et spil fra GDW, Sands of War + udvidelsen til samme. Det er et stort spil om taktisk kamp i Nordafrika og Mellemøsten fra 1941 (2. Verdenskrig) til 1991 (1. Golfkrig), med kampe fra alle Israels krige derimellem repræsenteret også. Reglerne er opdelt i et sæt "quick start" regler på 4-5 sider, og de rigtige regler på 21 (en del af disse sider er dog avancerede regler der ikke bruges i alle scenarier). Det meste af den meget tykke regelbog går dog med at beskrive de 30+ scenarier der er inkluderet. Brættene er 16 små, geomorfiske kort holdt i den sædvanlige, pæne GDW stil, og hvert scenarie bruger fra et til fire af disse kort. Derudover er der omkring 800 brikker, grimme som bar pokker, men sikkert funktionelle nok. ;-)

Spændende ser det jo ud (siger han, og stiller spillet over til de mange andre uprøvede krigsspil i samlingen)...


Fredag 21. april 2006 - Nye spil

Fantask har fået til opgave at sælge en stor spilsamling på kommision. Der er overvejende tale om ældre krigsspil, primært fra Avalon Hill, men der er dog også en del andre spil repræsenteret. Marit sendte mig en kopi af listen, og jeg endte med at købe fire af spillene:

• Turning Point: Stalingrad, tredie spil i AH's area/impulse serie. Jeg havde egentlig allerede haft dette spil tidligere, men havde solgt det i et svagt øjeblik for nogle år siden (hvilket jeg siden havde ærgret mig over).
• EastFront, et klassisk blokspil fra Columbia Games, og af mange anset som det bedste blokspil (for ikke at sige et af de bedste krigsspil) overhovedet.
• Wagram, et gammelt SPI krigsspil fra 70'erne om dette slag mellem Napoleon og østrigerne i 1809. Jeg kender ikke noget til spillet, men til en tyver var det svært at afslå.
• Credo. Til sidst et ikke-krigsspil, men til gengæld noget så aparte som et lille kortspil (fra Chaosium) om den tidlige kristne kirke! Spillerne repræsenterer forskellige kristne fraktioner, som forsøger at tiltrække så mange troende som muligt til netop deres udgave af kristendommen. Og i disse tider, med Da Vinci Mysteriet og Judas-evangeliet i den offentlige bevidsthed, er det jo et lille super-trendy spil jeg her har fået fat i. :-)

Det er længe siden - måneder, næsten! - at jeg sidst har købt et godt, solidt, stort, tysk brætspil! Det skulle der gøres noget ved, så jeg drog afsted til Fantask, fuldt indstillet på at komme hjem med enten Beowulf, Hacienda eller Elasund: The First City of Catan.

Det blev til det sidste af disse, og lækkert ser det ud. Spillerne bygger forskellige bygninger i byen, bidrager til den kommunale kirke samt til bymuren, alt imens terningslagene forhåbentlig falder ud så man får flere ressourcer.

Der er ingen tvivl om, at jeg vil agitere for at få Elasund på bordet så snart som muligt. Det er, bemærker vi, også spilbart for to spillere. :-)


Torsdag 16. februar 2006 - Besøg i Flensburg

På en rejse med en af mine venner til Flensburg falgt vi over en spil/fantasy-forretning på byens gågade. Gandalph hedder den, og udvalget af (især) tyske brætspil var fantastisk: En 15-20 meter lang væg fyldt fra gulv til loft med spil. Meget imponerende, især når man tager i betragtning at Flensburg jo ikke ligefrem er verdens (eller Tysklands for den sags skyld) centrum. Her er et billede af den ene ende af væggen, taget fra forretningens hjemmeside:

Et impuls-spilindkøb blev det til for mig, det nye kortspil Ostia fra Pro Ludo. Sødt ser det ud, men nu må vi se hvordan det er i praksis.


Mandag 16. januar 2006 - Nyt spil

Et nyt spil er det blevet til i januar: Krigsspillet Commands & Colors: Ancients fra GMT. Spillet er tredie spil i Commands & Colors serien designet af Richard Borg - de to første er de ekstremt populære spil Battle Cry og Memoir '44.

Mens Battle Cry er et spil om slag fra den Amerikanske borgerkrig (serveret på en letfordøjelig måde) og Memoir '44 omhandler 2. Verdenskrig, handler Ancients om slag i oldtiden, nærmere bestemt om Rom mod Karthago i den 2. Puniske krig. Og mens de to første spil benytter plastikfigurer til at repræsentere styrkerne, bruger Ancients træblokke med klistermærker på. En klar nedgang i de komponenternes kvalitet i forhold til de andre spil vil en del nok mene, omend jeg som ikke er nogen plastikfigur-fan ikke har noget mod træblok-konceptet. Eneste ulempe er, at man jo selv skal sætte klistermærker på, og vi taler om 350+ klodser der alle skal have klistermærker på begge sider. :-(

Det er jeg ikke færdig med endnu, så spillet er stadig uprøvet. Men cool ser det ud, så det kan ikke vare længe inden det skal prøves.