|
|||||||||||||||||||||||||||
| >Diverse (2007) | |||||||||||||||||||||||||||
|
Tirsdag 13. november 2007 - Hannibal: Rome vs. Carthage
Kort før min Essen-tur modtog jeg mine eksemplarer af Valley Games' nye udgave af Hannibal: Rome vs. Carthage:
![]() Den nye og den gamle udgave (i midten ses en anden ældre udgave!) Visuelt er der tale om en flot udgave, som desuden er lavet meget trofast overfor den gamle udgave. Grafikken er holdt i helt samme stil som i Avalon Hills udgave, og da det er spilgrafikkens nye eksperimentalkunstner, Mike Doyle der har stået for det, kunne man have frygtet meget værre! Visse steder er spillene stort set identiske grafisk, men overordnet er den nye udgave pænere, med lidt større og mere farverige brikker og markant flottere kort. Hvad angår det spilmæssige indhold er spillet 100% trofast over for, og identisk med, den gamle 2. udgave af reglerne fra Avalon Hill. Hannibal er om noget mit yndlingskrigsspil gennem tiderne. Jeg har haft det på bordet en gang i sidste uge til et hurtigt solospil, og spillet har sandelig ikke mistet noget af sin charme. Så et dejligt initiativ fra Valley Games! Jeg glæder mig til at se deres annoncerede udgaver af de andre gamle klassikere Titan og Republic of Rome.
Sidste uge var det så årets spilmekka-oplevelse; spillemessen i Essen. Jeg tog afsted med toget fra København onsdag morgen, var ved mit hotel omkring 16.30, og var derfor klar da messen slog dørene op torsdag kl. 10. Denne gang var vi en række danskere samlet på samme hotel: Andrea og Tina fra GermanGames-forummet var kørt derned med deres bedre halvdele, og der var også fire fyre fra Aalborg dernede (og Rasmus, Jorid, Tobias og David dukkede op om fredagen). Faktisk var hotellets morgenmadsstue propfyldt hver aften, for hotellet husede også en gruppe svenskere og nogle hollændere, som også var i byen for at spille brætspil. Vi havde en fed tur!
![]() Vi spiste og drak!
![]() Vi spillede spil om aftenen!
![]() Og jeg købte et ting eller to! For flere detaljer om spillene der blev spillet, henviser jeg til min geekliste på Boardgamegeek, hvor der står meget mere. Endvidere kan man se mange flere billeder dernede fra i mit Picasa webalbum.
Essen-messen 2007 er lige om hjørnet nu: Jeg tager med toget derned onsdag d. 17/10, og regner med at stå klar udenfor messehallerne når der åbnes torsdag morgen. :-) Jeg har også lavet en geeklist på Boardgamegeek over de nye spil jeg umiddelbart synes lyder spændende. Jeg har forudbestilt et par ting, dels en limited edition udgave af Caylus med middelalderligt inspireret grafik af Mike Doyle, og dels et nyt 18xx spil, Steam over Holland, som er beskrevet som et hurtigt og let 18xx spil. Men udover det er der så mange andre spændende nyheder dernede; Agricola fra Lookout Games, Amyitis fra Ystari, økonomispillet Brass fra Warfrog, Hamburgum fra Eggert-Spiele, Macht und Ohnmacht fra MoD Games, en lille udvidelse til Mykerinos, Utopia fra Matagot (dem der udgav Khronos sidste år), og Tribune fra Heidelberger Spieleverlag. Læs mere på min geeklist! :-)
Selvom jeg stadig ikke har fået spillet ATS, udover den ene gang jeg spillede et scenarie fra Against All Odds med Frederik, har det ikke forhindret mig i købe flere spil i serien. Advanced Tobruk er omtalt tidligere, men udover det fik jeg i dag en pakke fra Critical Hit med yderligere en bunke ATS stuff. Min samlede ATS samling ser nu således ud: Advanced Tobruk. Seriens grundspil, omhandlende den tidlige del af ørkenkrigen i Nordafrika. 24 scenarier! Tobruk Expansion Pack 1 - Wawell's 30,000. Første udvidelse til Advanced Tobruk, indeholdende 12 scenarier, nogle brikker og overlays. Omhandler den helt tidlige del af ørkenkrigen, italienere mod briter i 1940. ATS Basic Game II: Streets of Stalingrad. Et mindre spil i en ziplock-pose, omhandlende scenarier i Stalingrad. Flot, stort kort med kæmpe hexes (a la de gamle Deluxe ASL moduler). "Reducerede" regler som kun har det nødvendige med, hvilket bringer sidetallet ned til 20. 4 scenarier. Against All Odds. Som tidligere nævnt, 8 scenarier med amerikanske Paratroopers i Normandiet omkring D-dag. Darkest December: Battle of the Bulge 1944. Endnu et stort spil, her med ikke mindre end 20 scenarier fra Ardenner-offensiven. Tre forskellige kort, som alle er ret små. Så med 68 scenarier fordelt på stort set alle fronter er der rigeligt med WW2 taktik at gå i gang med - mere end jeg nogensinde kommer igennem tror jeg, hvis jeg skal være ærlig. :-) Spændende ser det i hvert fald ud, og jeg glæder mig meget til at få prøvet et par scenarier.
Som tidligere nævnt er jeg blevet fænget lidt af 2. verdenskrig krigsspil igen. På det taktiske område har jeg valgt at kaste mig over ATS, Critical Hit's pendant til ASL. Jeg har spillet en enkelt scenarie fra Against All Odds, og det var hyggeligt nok. Nu har jeg så fået det der (om noget, da alle spillene i serien i princippet er enkeltstående) kan kaldes for seriens "grundspil": Advanced Tobruk, i den spritnye 3. udgave. Som titlen antyder har vi her med ørken-scenarier at gøre, mere specifikt briter mod tyskere og italienere i Nordafrika. Og det ser rigtig, rigtig spændende ud: Æsken er ikke så stor, men er til gengæld proppet til bristepunktet med goodies: Den indeholder to store generiske kort, 55 (!) overlays til at lægge på kortene, over 1000 brikker, dusinvis af hjælpeark, det obligatoriske hæfte med en historisk oversigt, basisregler og basiskort, de rigtige regler på 60 sider, og endelig ikke mindre end 24 scenarier. Mums! :-) Så hvis det ikke er sejt, ved jeg ikke hvad er. Nu skal jeg så bare have punchet og sorteret en masse brikker, og have tygget mig igennem de 60 siders regler (hvilket i sig selv sikkert kommer til at tage nogle aftener), så er jeg klar. ;-)
Spillene vælter ind i disse dage. I mandags modtog jeg mit hidtil bedste (eller i hvert fald billigste) eBay-køb: FFG's Lord of the Rings Trivia Game som jeg havde erhvervet mig på det britiske eBay for den astronomiske sum af 99p. Den reelle pris var selvfølgelig højere, for oven i det kom så omkring £6 i fragt, og da heller ikke pakkefirmaet GLS tilsyneladende er i stand til at levere pakker til private modtagere (grrr!) måtte jeg selv køre til deres lager i Høje Taastrup og hente pakken - hvilket ikke er en uvæsentlig tidsmæssig investering. Men bortset fra det ser spillet jo fedt nok ud, det centrale trivia-spil med en masse kort virker OK (spørgsmålene er i hvert fald tilstrækkeligt obskure til at jeg må ryste opgivende på hovedet over en stor del af dem - så er det jo godt at svarene er på multiple choice form), og oven på det er der så bygget et lille tilegn-dig-ressourcer-og-ryk-frem-på-et-bræt spil. Det grafiske indtryk er holdt i samme stil som i Knizia's LOTR spil, dvs. det ser flot ud.
Jeg modtog endelig min seneste pakke fra Tyskland i går - som sædvanligt havde pakkefirmaet der skulle aflevere den (DPD) store problemer med at gøre noget så basalt. Jeg tror at de, når de ser at det er en privat modtager, med vilje forsøger at dukke op i almindelig arbejdstid for at maksimere generne for kunden. I hvert fald endte jeg med at bede dem om at aflevere pakken på min arbejdsadresse, og alligevel præsterede de at aflevere pakken til en anden person på en anden adresse end den jeg havde specificeret... Padder, jeg hader de alternative pakkeselskaber og deres inkompetence. :-( Nå, men indholdet så jo dejligt ud: Zooloretto, profetisk bestilt før det vandt SdJ. Det ser meget Coloretto-med-flotte-komponenter-agtigt ud, dog med et par nye twists, så jeg glæder mig til at se hvordan det spiller. Hvordan kan man ikke lide et spil, hvor man kan fremavle søde små dyreunger i sin zoo? :-) Um Reifenbreite. Cykelløbs-spil. Billigt. Håber det er godt. Take it to the Limit. Et abstrakt spil fra sidste Essen, en slags blanding af Kingdoms og banko! Mine geekbuddies er oppe i skyerne over det (Doug Adams: 10, Chris Farrell: 9, Mike Siggins: 9). En spiller er "caller", han trækker en tilfældig af sine brikker og råber dens tal op. Alle spillere placerer nu deres eget eksemplar af brikken på deres eget bræt. Brikkerne er sekskanter med farvede striber igennem, og det gælder om at lave ensfarvede baner fra kant til kant på sit eget bræt (hvilket kræver meget omtanke). Spændende ser det ud, men der er ret meget regning når vinderen skal findes - i eksemplet i reglerne ender en spillers score på 598 eller deromkring, og det er mange tal der skal adderes for at komme så langt. Så spørgsmålet er om det er et "sjovt" spil, eller om det mere er en regne-øvelse. Vi får se... Og endelig havde jeg bestilt Spielbox 2/07. Ja, det nummer af bladet med Age of Steam i Holland. Nu er det store spørgsmål bare hvad pokker jeg skal stille op med det. :-)
Et billede jeg ikke viste sidste gang, var det jeg tog af udvidelsen til Bitter Woods:
![]() Udvidelsen For det tog mig faktisk et par dage, før det gik op for mig at der var noget galt. Der er nemlig tegnet på forsiden af reglerne og på setup-arkene med en sort tusch! Og det er ikke hvad som helst der er streget over - næh, det er nemlig alle de steder hvor der er illustreret en SS "S"-rune (sammenlign f.eks. forsiden af reglerne med dem fra billedet nedenfor). Da spillet var købt af en tysk forhandler, stod det hele pludseligt klart: Illustrationerne på spillet forbryder sig naturligvis mod den tyske lovgivning om at man ikke må gengive nazi-symboler af nogen art. Det gør Bitter Woods grundspillet også - rigtigt mange steder, faktisk - men til alt held kom det jo i en shrinkwrapped æske uden forbudte symboler udenpå, så på overfladen var der ikke noget galt. Udvidelsen, derimod, kom bare i en gennemsigtig pose med regelforsiden som forside for hele produktet, og her var de fæle symboler naturligvis meget tydelige. Jeg skrev en mail til forhandleren, men efter et par stadigt mere anstrengte mails frem og tilbage havde jeg lært at 1) det var den tyske told, 2) der var absolut ikke noget han kunne gøre ved det, og 3) ville jeg ikke snart holde min kæft, for han ville ikke risikere at komme i fængsel?! Det var i hvert fald tydeligvis et ømtåleligt emne, så jeg droppede diskussionen og affandt mig med, at min Bitter Woods udvidelse er blevet hærget lidt med sort tusch - af de tyske toldere... :-)
I mine fire sidste krigsspil-sessions med Frederik har vi spillet spil om 2. Verdenskrig, så det kræver ikke nogen raketvidenskabsmand at se at der er tale om lidt af en trend - ikke mindst i betragtning af at vi taler om en genre, jeg egentlig havde erklæret at jeg ikke gad mere. Men trends har det jo med at komme igen, og 2. Verdenskrig er igen blevet et emne der interesserer mig. Sidste uge faldt jeg så over en anmeldelse af et andet krigsspil, L2's Bitter Woods. Spillet blev oprindeligt udgivet af det gamle Avalon Hill, kort inden firmaet lukkede, og både MMP og her senest L2 har efterfølgende genudgivet det. Bitter Woods er et spil om den tyske Ardenner-offensiv i december 1944. Trængt tilbage på både øst- og vestfronten var det tyskerne sidste store forsøg på at gå til modangreb, og for at sikre sig overraskelsesmomentet skete det altså midt om vinteren igennem de uvejsomme, skovklædte Ardennerbjerge. Om det strategisk gav mening for tyskerne at satse deres bedste styrker på hvad der måske i bedste fald ville have været en midlertidig landvinding, kan man diskutere, men resultatet blev i hvert fald både dramatisk og intenst - samt til en ideel situation for krigsspillere at kaste sig over. L2's udgave af spillet er en såkaldt "luksusudgave", og det er ikke uden grund. Spillet kommer i en kæmpestor flad æske, brættet er 30x46" (næsten dobbelt så stort som f.eks. brættet i A Victory Lost, og fire gange så stort som brættet til Bloody Kasserine!), trykt på stift pap på samme måde som Columbia's spil, brikkerne er meget flotte og farverige 5/8" brikker, og der er et hav af lækre hjælpeark, trykt i farver på tykt pap. Med spillet købte jeg desuden den lille udvidelse der er kommet til det. Her får man en håndfuld ekstra brikker, et nyt scenarie, og en udgave af regelhæftet i farver. Lækkert... :-)
![]() Komponenterne Grundreglerne til spillet er ikke voldsomt komplekse; lidt mere omfattende end reglerne til mine sidst spillede spil, A Victory Lost og Bloody Kasserine, men ikke noget man får grå hår i hovedet af. Til gengæld er der så en lang række avancerede, valgfrie regler man kan tilføje efter forgodtbefindende. Og ligesom de andre nævnte spil er Bitter Woods også et klassisk hex-and-counter krigsspil. Spillet skulle (desværre) tage en del tid at spille - 10 timer eller mere for hele spillet, måske - men heldigvis findes der også et par mindre scenarier der skulle kunne overståes på en aften.
![]() Et udsnit af brættet Spændende - rigtigt spændende! - ser det i hvert fald ud, og jeg glæder mig meget til at prøve det. En god (og meget grundig!) anmeldelse af det kan ses her.
På Boardgamegeek er der i øjeblikket en del hype omkring et nyt, lille krigsspil, A Victory Lost, som efter sigende skulle være både spændende for erfarne krigsspillere og meget velegnet som introduktions-krigsspil. Spillet er udgivet af Multi-Man Publishing og er et spil i deres International Game Series række af spil. Spillet er, ligesom det foregående spil i serien (Fire in the Sky) designet af japaneren Tetsuya Nakamura. A Victory Lost handler om kampene i den sydlige ende af Østfronten i vinteren 1942-43, startende med den russiske Operation Saturn, hvor de forsøgte at omringe og afskære de tyske tropper i Stalingrad. Spillet er kendetegnet ved at være meget "klassisk", og ligner på de fleste punkter et spil der kunne være udgivet i 60'erne: Kortet er delt op i hexes, brikkerne er små ½" papbrikker med en ikon eller en panser-silhuet og med tre tal (attack/defense/movement) på, kampe afgøres på en odds-baseret CRT (Combat Results Table) som sågar er så retro-agtigt designet, at resultaterne er af typen "DR2" og den slags - noget vi stort set ikke har set i nye krigsspil i årtier! Det mest nye ved spillet, og der hvor det primært skiller sig ud fra de gamle "krigsspils-klassikere" er den måde enheder aktiveres på. I stedet for at en spiller først rykker og kæmper med alle sine enheder, hvorefter modstanderen gør det samme med alle sine, er spillet nu opdelt i impulser. Spillerne har nogle hovedkvarters-brikker (HQ chits) liggende i en skål, og man trækker nu disse brikker fra skålen for at finde ud af, hvilket hovedkvarter der som det næste får lov til at aktivere enheder. Absolut en stor ændring til det klassiske paradigme...! Ellers er spillet karakteriseret ved at være ret simpelt, rimeligt hurtigt at spille, og ved at reglerne både er velskrevne og med masser af illustrerede eksempler. Gode, klare regler er om noget den største afvigelse fra krigsspillene fra gamle dage! :-) Erfarne krigsspillere siger at spillet er godt, fordi det formår at modellere en masse historiske detaljer, alene ved hjælp af elegante mekanismer snarere end med en masse ekstra regler. Men grunden til at jeg skriver om spillet nu, er (selvfølgelig) at jeg har anskaffet mig et eksemplar. Jeg havde haft kig på det i et stykke tid, og da muligheden bød sig for at købe et kun lidt brugt eksemplar, slog jeg til. Jeg har en aftale med Frederik om at det skal på bordet næste gang vi mødes, så det skal nok blive interessant! Mere følger når jeg faktisk har prøvet spillet.
Det sidste stykke tid har jeg anskaffet mig en del nye spil:
Der er - som altid - nok at kaste sig over.
Efter at have spillet først Squad Leader og Up Front, og senere Advanced Squad Leader (ASL) i en årrække tilbage i halvfemserne, og efter at være blevet rigtig godt træt af genren og kompleksiteten, regnede jeg egentlig med at komplekse, meget detaljerede, taktiske spil om 2. Verdenskrig var noget jeg havde lagt bag mig. Men efter at have spillet Combat Commander: Europe for nogle uger siden har jeg egentlig fået blod på tanden igen. Ikke til Combat Commander, for det var jeg som beskrevet lidt skuffet over, og heller ikke til ASL, hvis kompleksitet trods alt stadig er alt for meget af det gode. Denne gang vil jeg give et helt andet system chancen, nemlig Critical Hit's Advanced Tobruk System (ATS). Hvis man synes det ligner ASL er det ikke tilfældigt, for de to systemer har meget tilfælles, ikke mindst skalaen og hele "looket", og det kan da ikke overraske at Critical Hit også producerer ASL produkter. ATS adskiller sig dog på en række områder fra ASL:
![]() Against All Odds skulle efter sigende være et godt sted at starte med ATS, og jeg håber meget at få det prøvet snart. Med mange små, infanteri mod infanteri-scenarier, er det i hvert fald noget af det nemmeste i serien at gå til.
Jeg er blevet inspireret af Mike Siggins' skriverier på Funagain Games' webside. Mere specifikt af hans indlæg fra januar 2007, hvor han bl.a. har lavet lister over sine yndlingsspil fra 2006. Og hvad er så Mike's yndlingsspil fra 2006...? Det er et piratspil, kan jeg afsløre... Men måske ikke det, man lige ville gætte på, for der er nemlig tale om Lords of the Spanish Main, en lille udgivelse fra græsrods-firmaet Sierra Madre Games. Mike skriver blandt andet i sin anmeldelse: "I loved every single minute of the seven hours the games took. Hopefully, you will see why when you play. It is a negotiation game, it is an auction game, it is a business game, it is a wargame, it has oodles of period flavour, and almost as an afterthought, you can be a pirate and fight sea battles or charge up a cobbled street to the governor’s mansion. You see from the map why Tortuga was a key port, what the pirates did to trade, why the trade winds were vital, and how the delicate balance of the area was maintained. To portray all this, so well, through a multi-player game is nothing short of brilliant design work by Phil Eklund." Det er jo stærke ord, og jeg har da også både bestilt og modtaget et eksemplar af spillet. Mit første (og eneste, indtil videre) indtryk gælder komponenterne, og de er ikke noget at skrive hjem om: Spillet består af regelbogen i en ziplock-pose, med kort og spillerark (begge dele i kraftigt papir) foldet sammen, og placeret midt i reglerne. Kortene, som der er mange af, kommer i perforerede ark, hvorfra de skal fjernes. Brikkerne (som der heldigvis ikke er så mange af) er simpelt hen små "kort", som man folder på midten og placerer oprejst på kortet. Hmmm... Kortet er kun foldet én gang, så det er faktisk ret lille (A3 størrelse, cirka). Men - overraskende nok, måske, i betragtning af det ovenstående - er det faktisk ret pænt. Farverigt, stemningsfyldt og med masser af detaljer.
![]() Komponenterne Som man kan høre (og se) er det ikke det næste BattleLore vi taler om her, rent komponentmæssigt. :-) Meeen, hvis selve spillet er så godt som Mike Siggins mere end antyder, går det nok alligevel - for hellere et godt spil med dårlige komponenter end omvendt (selvom godt spil OG gode komponenter selvfølgelig er at foretrække). Det skal i hvert fald blive spændende at kigge nærmere på det... Her er desuden et link til et preview af spillet på Rick Heli's Spotlight on Games. Han skriver mere om det end jeg sikkert nogen sinde vil komme til... :-)
|
|
||||||||||||||||||||||||||