Mines of Moria (MoM) har været på gaden snart en måned, og jeg har spillet det rigtigt meget. Det er faktisk ikke for meget at sige, at det helt har fornyet min ellers noget skrantende interesse for spillet, for til trods for fejl og uhensigtsmæssigheder er det en fantastisk udvidelse.

Min character, hobbitten Fotho, er blevet level 57. Han har udforsket store dele af Moria (men har masser tilbage også) og har prøvet at komme helt igennem og ud på den anden side af bjergene. Af de seks nye "Epic Books" (quest-linier) er han i gang med Book 4.

Men hvad er det så, der er så godt ved Moria?

For det første, content. I rollespil som dette er jeg en stor fan af opdagelse - "adventure". Jeg vil se steder og opleve ting, og hvad angår content er Moria helt fantastisk. Dværgenes gamle rige er designet og udformet med stor respekt for kildematerialet, og det er uden sammenligning den mest imponerende og smukke (ja!) virtuelle verden jeg har set implementeret i et computerspil. Og modsat den nye region vi fik tilbage i Book 13 udvidelsen - Forochel - er der her tale om rigtig "Tolkien-content": Man kan genkende steder, og der refereres til hændelser fra bogen, og for en Ringenes Herre-nørd som mig er det vigtigt. Og Moria er jo ikke det eneste nye content i udvidelsen: Vest for Moria finder man Eregion, en helt ny og flot designet region, fyldt med spændende content. Man får også et mindre område øst for Moria, inklusive udkanten af Lothlorien.

Der er også nye regler. Et helt nyt koncept, "legendary items" er blevet introduceret - reelt våben mv. som selv optjener XP, og som stiger levels (med mulighed for at blive bedre). Det virker rigtigt godt, og jeg er meget imponeret over hvor mange overvejelser man kan gøre sig, når man skal vurdere kvaliteten af et våbens "legacies".

Session play - Kong Durin opdager Balroggen!

Fotho står foran porten til Moria...

Indenfor i The Great Delving

Og i den Enogtyvende Hal

Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor imponerende det nye content er. Moria selv er passende dystert-men-smukt, og det er ganske enormt. Det første lange stykke tid man befinder sig i et nyt område, er der alle chancer for at fare vild, hvis man da ikke lige falder i en afgrund som man ikke liiige havde set var der. De enkelte områder i Moria er også meget afvekslende og alsidige: Der er alt fra velordnede underjordiske avenuer, haller og endda en stor park (!), til grotter, miner, oversvømmede områder og meget mere. De steder der optræder i Ringenes Herre er også at finde her, samt naturligvis alle mulige andre lokationer man hører om, eller hvor det bare er plausibelt at noget sådant må eksistere.

Monstrene omfatter dels en del naturlig fauna i de store grotter, men ellers er orker, i alle mulige størrelser og former, selvfølgelig et fast punkt på programmet.

I forhold til historien i LOTR befinder vi os i tiden efter Frodo & Co. drog igennem Moria. Gandalf har med andre ord allerede gjort kål på Balroggen (dens rester kan ses liggende i sneen højt oppe i bjergene), og resten af Broderskabet må man formode befinder sig i Lorien. I forhold til ens egen, "personlige" historie, starter den nye serie af epic quests med at man skal hjælpe dværgenes ekspedition med at få adgang til Moria igen. Dette går Book 1 med - en ganske veldesignet serie quests i øvrigt, som virkelig formår at give en indtryk af at man gør en forskel. Book 1 introducerer også spilleren på passende pædagogisk vis til det nye Legendary Item system.

Først når Book 1 er gennemført, får man adgang til selve Moria, og hele den enorme mængde af nye områder, monstre, quests, mv. der er indeholdt deri.

Over en måned efter udgivelsen af Mines of Moria spiller jeg det stadig lystigt - hver dag, stort set. Som da jeg i sin tid startede med LOTRO lever jeg med kronisk søvnunderskud, men da jeg godt ved at spillet ikke i længden vil blive ved med at være nyt og spændende, er det sjovt så længe det varer... ;-)

Mandag 20. oktober 2008 - Mines of Moria

Tre måneder senere, og der er ikke meget nyt at fortælle om LOTRO... :-) Jeg spiller stadig, omend sikkert lidt mindre flittigt end i starten. Det nye content er Book 14 er forlængst assimileret, og nu er det næste udvidelse - Mines of Moria, samt den afsluttende Book 15, som alle venter på.

Fotho har kørt lidt på vågeblus på det sidste, og jeg har i stedet startet en ny karakter - en elven champion kaldet Forieth. Champion er faktisk en meget sjov, hovedet-under-armen agtig klasse at spille, for det er degenereret DPS når det er bedst. Da manglende DPS-evner jo var en af mine frustrationer da jeg i sin tid levellede Fotho, er det rart at få vendt bøtten på hovedet. Omvendt er det også tydeligt, at champions er meget mere skrøbelige ("bløde") end guardians/tanks, men det er jo bare som det skal være.

Mines of Moria har officiel release i midten af november (18/11, så vidt jeg husker), så nu er der ikke så lang ventetid tilbage længere... Sjovt bliver det garanteret, for pludselig vil der være masser af ny content at udforske, og jeg skal til at levelle Fotho igen - fra level 50 til 60. Fast arbejde! :-)

Torsdag 10. juli 2008 - Book 14 & Mines of Moria

Så er der efterhånden ved at være mere nyt om de kommende udvidelser til LOTRO.

Først Book 14, den næste gratis opdatering. "Book 14: The Ring-forges of Eregion" er den fulde titel, og nu er der kommet release notes til den. Som man kan læse, er der mange interessante nye ting:

• Som optakt til Moria-udvidelsen, hvor Ringens Broderskab vil drage videre fra Rivendell til Lorien, vil der i Book 14 være en forberedelses-questlinie, hvor man hjælper Frodo & co med at gøre sig klar til turen. Præcis hvad det indebærer må tiden vise, men mon ikke man får lov til at vandre sydpå fra Rivendell?
• Book 14 vil nemlig også (som titlen indikerer) indeholde en del af regionen Eregion, som er det område der ligger lige vest for Moria. Selvom det givetvis slet ikke så stort som Book 13's Forochel blver det alligevel rart med noget nyt content der faktisk har relation til Ringenes Herre.
• Der kommer en del opdateringer til min crafting-profession, Scholar. Disse inkluderer nye farve-opskrifter, og også for første gang nogle single-use recipes!

Den første store betalings-udvidelse, "LOTRO: Mines of Moria", er der også kommet nyt om, i form af en række artikler på gamespy.com:

Preview: The Lord of the Rings Online: Mines of Moria

Mines of Moria: Reclaiming Khazad-Dum

Mines of Moria: Legendary Loot

Beskrivelserne (og billederne!) af Moria ser fine og spændende ud, og artiklen om Legendary Loot lyder totalt sej: Items der starter som dårlige, men som med tiden (når man bruger dem) kan "levelle up" og blive sejere og sejere - og hvor man har indflydelse på hvordan de bliver sejere!

Så der er afgjort noget at se frem til, og mon ikke computerspils-efteråret kommer til at stå i Morias tegn? :-)

Fredag 20. juni 2008 - På eventyr i Forochel

Book 13 har efterhånden været ude i snart to måneder, og jeg har spillet en del i udvidelsens nye region, Forochel. Som skrevet sidst er regionen en arktisk region højt mod nord. Den er karakteriseret ved store åbne, snedækkede vidder, befolket af en samisk-lignende gruppe mennesker - og en masse monstre, selvfølgelig! Forochel er kun nævnt perifært i Ringenes Herre, nemlig i et par sætninger i et af appendikserne (!), så spil-designerne har haft meget frie rammer. Og den noget løse kobling til hele LOTR-universet kan godt mærkes, for når man er på eventyr i Forochel er der ikke meget der minder en om Tolkiens univers. Bevares, nogle onde Angmarims kan findes i dele af området, og disse minder en om at Saurons lange arm også når herop, men ellers er der ikke meget LOTR-specifikt i regionen. I mine øjne er det synd, og når den første spænding ved at se et nyt sted er overstået, gør det Forochel til et af de mindst interessante områder i spillet. En anden svaghed er at regionen er ret monoton: For mit vedkommende er der grænser for hvor mange snedækkede vidder jeg kan klare at løbe omkring i, før jeg har behov for at se noget andet!

En ting der er irriterende er desuden, af Turbine's regiondesignere har valgt at lade sproget i Forochel være en slags plat-finsk. Jeg tror ikke jeg siger for meget ved at sige at lange, finske navne er ret svære at forholde sig til for alle udenfor Finland, og i mit tilfælde betyder det at jeg har utroligt svært ved at huske de enkelte sted- og personnavne fra hinanden. Janis-Leiri, Ja-Reitti, Ja-Rannit, Ja-Kuru er alle steder, f.eks. Eller hvad med NPC'erne Ida, Ira, Iri, Ilma, Ilmo, og Ilta?

Som man måske kan læse af det ovenstående, er jeg ikke helt vild med Forochel. Det har været sjovt nok at udforske stedet (og jeg har stadig noget tilbage), men det er så også det. Særligt Ringenes Herre-agtigt er det ikke, og mens jeg kan blive ved med at komme tilbage til The Shire eller Trollshaws og forundres over hvor godt designerne har ramt min vision af Tolkiens verden, er Forochel bare en omgang generisk, isdækket fantasy. Synd! Desuden er Forochel designet som et solo-venligt område, of mens det selvfølgelig har den konsekvens at man kan udforske det meste af det på egen hånd, betyder det også at det (i hvert fald når man er level 50) er en meget nem og ufarlig region at færdes i. I alle mine eventyr deroppe tror jeg at jeg er død en enkelt gang, og det var pga. en åbenlys fejl fra min side. Og mens det ikke nødvendigvis er dårligt at det er et nemt område, er det desværre med til at gøre området mere kedeligt at færdes i. I det nordøstlige Angmar, f.eks., kan man også soloe det meste, men med streg under det meste, for der er enkelte steder (inkl. hele Carn Dûm/Urugarth komplekset) hvor man bare bliver smadret hvis man vover sig derind alene. Det er med til at give en følelse af drama, spænding og fare, og det er godt for et spil som dette.

Book 13 bragte jo heldigvis flere ting med sig end bare Forochel, og mens de er af mindre karakter, er de cool nok. Et stærkt forbedret quest-interface, spillets første hobby, og meget andet er bare eksemplar.

Sidst på sommeren kan vi så vente Book 14. Præcis hvad den indeholder vides ikke endnu, men det forlyder at der i hvert fald er en del - muligvis bare en mindre instanceudgave - af regionen Eregion med i udvidelsen. Eregion ligger syd for Trollshaws, og er den vej spillet nødvendigvis må udvide sig for at gøre klar til den store Mines of Moria udvidelse som kommer sidst på året. Moria skal efter sigende, udover selve dværgebyen, indeholde regioner på begge sider af den, dvs. Eregion mod vest og Lorien mod øst.

Mit engagement med LOTRO har på det sidste være faldende. I øjeblikket spiller jeg omkring 1-2 gange om ugen og føler ikke behov for at gøre det oftere. Men når jeg så en gang imellem spiller er det nu stadig meget sjovt, og jeg har ingen planer om at stoppe foreløbig. Om ikke andet er Mines of Moria noget der må være værd at vente på, for givet Turbine's allerede viste talent for at bringe Tolkiens verden til live, er jeg ikke i tvivl om at Moria bliver fantastisk.

Mandag 28. april 2008 - LOTRO Book 13

Så er den næste store content-pakke til LOTRO, Book 13, på trapperne. Faktisk udkom den i USA i sidste uge, men forsinkelser har desværre betydet, at os i Europa stadig venter på den. Måske - forhåbentlig - kommer den nu på torsdag, men det vides ikke endnu.

Book 13's store attraktion er en helt ny region man kan boltre sig i: Forochel er en arktisk region højt mod nord, designet for højlevel karakterer (level 45-50). Udover Forochel kan vi se frem til et redesign af quest-loggen som ser spændende og brugbart ud.

Der er selvfølgelig et hav af nye ting, som man kan se af release note dokumentet.

Det skal nok blive spændende!

Onsdag 5. marts 2008 - Fotho bliver level 50!

Ja, nogen hel ny nyhed er det nu ikke, for det er efterhånden et par uger siden at jeg fik bragt Fotho op på det højeste level i LOTRO - level 50. Det var faktisk meget rart, for igennem hele Fothos karriere har det egentlig føltes lidt stressende at skulle levelle ham så hurtigt som muligt (ja, det skal man selvfølgelig ikke, men man vil jo ikke falde bagud i forhold til vennerne, hvis I forstår hvad jeg mener...). Men det er heldigvis ikke relevant mere, så nu kan jeg tage den med ro! :-) Det har jeg så også gjort, og min spilfrekvens de sidste par uger har været markant lavere end i tiden før.

Meget af Fothos tid på det sidste er gået i Angmar, som jo reelt er den af regionerne der er bedst gearet til level 50 karakterer (enkelte andre steder kan også være med). I forhold til spillets centrale questforløb, er Fotho (sammen med Frederik og Claus' karakterer) nået til Book 10, hvilket i sidste uge indebar en lang række quests i Annúminas - meget spændende!

Ellers kan spillet på dette niveau ofte føles som lidt af et økonomispil, hvor man bruger enormt meget tid på at skaffe virtuelle penge til sin karakter. Og da det endda ofte er ret kedeligt, kan man undre sig over at man gør det. Men man skal jo på den anden side have råd til sit Mirrored Ancient Steel Greatsword og sine Etched Beryl Bracelets på en eller anden måde... :-)

Siden Book 12 udvidelsen blev lagt på sidste måned en gang, har der desværre været en irriterende bug i spillets auktionshus: Man kan ikke længere lave tekstsøgninger i brugerinterfacet. Det er dødirriterende, for hvis jeg f.eks. vil se hvad der er udbudt af Ancient Iron Oxides, kræver det at jeg manuelt bladrer igennem 50 sider med auktions-objekter. Det er dælme træls, og betyder i forhold til det ovenstående at man bruger endnu mere tid på de kedelige økonomi-ting i spillet.

Men bundlinien er selvfølgelig at LOTRO stadig er morsomt for mig, selvom jeg ikke nødvendigvis behøver spille det hver dag. Fotho er blevet en ekstremt stærk karakter (og kan blive bedre endnu), så det er sjovt at løbe omkring og dele bøllebank ud til de forskellige skurke i spillet! Der er også masser af høj-level ting at tage sig til stadig, ikke mindst de forskellige raid-områder som jeg overhovedet ikke har kigget på endnu.

Mandag 28. januar 2008 - LOTRO får vind i sejlene igen

Efter mit lidt disillusionerede indlæg for tre uger siden, har jeg heldigvis fået det bedre med LOTRO igen. Det skyldes at mine to primære klagepunkter, min crafting og manglerne ved min Guardian klasse, begge er blevet løst - sådan da.

For det første fik jeg lidt afstand til min frustrerende Guardian-karakter ved at lave en ny karakter (en kvindelig Hunter), som jeg på et par aftener spillede op til level 10. Det gav et meget friskt pust, og demonstrerede også, at Fotho, min primære karakter, faktisk også har nogle styrker.

Efter nogle dage med Alwar, som min hunter hedder, vendte jeg så tilbage til Fotho igen:

Mht. crafting er han nu blevet færdig med sin primære profession, Scholar. Det holdt hårdt, men nu er Fotho Grand Master inden for sin profession, og kan faktisk tjene gode penge på det nu. At jeg ikke længere behøver forfølge crafting-studierne gør at jeg kan bruge min spilletid på sjovere ting, og det har betydet meget for min morskab ved at spille.

Mit største klagepunkt sidst var dog min valgte karakterklasse, som føltes meget begrænset i alle henseender. Især irriterede det mig, at en krigerklasse som en Guardian er så offensivt begrænset som den er. Heldigvis har jeg kunne foretage nogle forbedringer som gør det meget bedre: Fotho er for det første gået over til tohånds-sværd i stedet for almindeligt sværd og skjold, og det er noget der kan mærkes offensivt. Denne ændring er suppleret med at jeg prøver at skaffe udstyr til ham der primært booster hans Might og Agility, begge stats der er vigtige for de offensive evner. Resultatet er, at mens Fotho selvfølgelig ikke er nogen DPS-karakter, er hans kampevner faktisk rimeligt gode nu. Han er level 46, og på level 47 får han faktisk adgang til en række nyt udstyr (som jeg allerede har købt) - altsammen udstyr der vil øge hans evner betydeligt igen.

En ny udfordring efterhånden som jeg nærmer mig level 50, er at det bliver mere og mere åbenlyst, at det på de højeste levels er essentielt at få det rette udstyr. Med det i mente kan det selvfølgelig ikke overraske at det bedste udstyr er rigtigt, rigtigt dyrt. Men man skal have det - uden det bedste ydstyr vil man altid være en andenrangs-karakter i forhold til de rigtigt seje level 50'ere, og det er ærligt talt ikke et aspekt ved spillet der tiltaler mig.

Men det er nu ikke et problem der har ramt mig endnu, og indtil videre morer jeg mig fint med spillet. Inden længe rammer Book 12 opdateringen så spillet, og mens de mest interessante rettelser for mig er forbedringerne til Guardian-klassen, er der masser af andre spændende, nye ting. Desværre er der ikke særligt meget egentligt nyt content i form af quests, geografiske regioner og den slags: Bortset fra bog 12 i det store Epic quest-forløb, er der ikke så meget nyt i den retning...

Tirsdag 8. januar 2008 - LOTRO - en opsummering

Om ikke andet har LOTRO været et spil der mere end noget andet har monopoliseret min computerspilstid. Siden jeg købte spillet tilbage i august, har jeg ikke købt andre computerspil overhovedet, så mine udgifter til computerspil er nu begrænset til de ca. 100 kr. det koster om måneden at have en konto. Det er selvfølgelig kun de pengemæssige udgifter, og faktisk er den tidsmæssige investering i spillet jo klart den største. Det er nemlig efterhånden mere normen end undtagelsen at jeg bruger 2-3 timer om aftenen på spillet - nogle gange endda længere tid - og det går hårdt ud over andre aften-sysler, såsom at læse bøger, se TV, eller spille brætspil.

Og jeg morer mig selvfølgelig med LOTRO, ellers ville jeg ikke bruge så meget tid på det. Til tider kan det dog godt virke ret kedeligt, og nogle gange får jeg virkelig en fornemmelse af at nu må det være nok! :-)

Min karakter er stadig den samme, hobbitten Fotho, nu med efternavnet Proudlock. Han er efterhånden blevet level 43 og har udforsket om ikke alle steder, så i hvert fald et meget bredt udsnit af verdenen.

Det seneste stykke tid har crafting imidlertid siddet i højsædet, og mens det på den ene side er fascinerende at arbejde sig den lange vej op til at blive Grand Master i en craft, er det gudhjælpemig også ensformigt og dræbende kedeligt! Fotho har jo valgt en vocation der giver den craft der hedder Scholar, og den er karakteriseret ved at det dels er vældig svært at skaffe de "ingredienser" der skal bruges (for scholars vedkommende taler vi om forskellige dokumenter fra "gamle dage"), og dels at de produkter en scholar kan producere - primært crafting scrolls, healing potions og farver - ikke er særligt nyttige i forhold til hvad andre crafts kan producere: Gode weaponsmiths kan ikke overraskende lave våben der er meget efterspurgte, men scholars kan altså ikke rigtigt producere nogle uundværlige ting. Og det har den betydning, at det kan være svært at tjene penge på sin crafting ved at sælge produkterne til andre. Da ingredienserne til ens crafting oftest skal købes af andre spillere, er det altså en syssel der kan tage evigheder at nå i mål med, og som vil koste uanede mængder penge i spillet... Og hvad kan man få ud af at være Grand Master Scholar? Tja, lidt status og en flot titel, men meget lidt derudover. Det er kun besættelsen ved at nå i mål, når jeg nu har investeret så meget spilletid i det, som holder mig ved ilden.

Skal jeg nævne et andet aspekt af min aktuelle spil, som går mig på, er det den karakterklasse jeg har valgt: Fotho er en Guardian, og for uindviede er det en slags kriger. I MMORPG termer er guardians tanks, altså karakterer der er gode til i kamp at være målet for modstandernes angreb, mens tankens allierede så uhindret kan få lov til at angribe, heale sig selv og andre, eller hvad de nu må have for. Tanks er altså karakteriseret ved at kunne tage imod store mængder angreb (sammenlignet med andre klasser) uden at bukke under.

Alene det - at være den der er målet for andres angreb - lyder umiddelbart som lidt af en utaknemmelig rolle i et spil, men det ville nu ikke være så galt i sig selv, da det er fair nok at hver type karakter med sin rolle skal indgå som et tandhjul i den store, meget synergistærke maskine som en hel gruppe karakterer unægteligt er. Problemet for mig er, at guardians ikke kan andet overhovedet, og derfor ikke er særligt gode at spille alene med: De er gode på defensiven, men selvom de er krigere, er de ikke særligt gode offensivt. Stort set alle andre klasser er mere effektive når det kommer til at besejre uhyrer: Hunters kan f.eks. bruge buer fra starten af deres karrierer, hvilket giver en enorm fleksibilitet i den måde man håndterer en taktisk situation. Hunters kan også tildele enormt meget skade på kort tid, og det er ikke usædvanligt at se en hunter skyde sit mål til plukfisk inden det overhovedet når hen til ham. Som offensive maskiner er hunters alle noget nær det ultimative. Men de er nu ikke usædvanlige på det punkt: Stort set alle andre klasser, fra krigerklasserne captains og champions og gudhjælpemig også til klasser som burglars og selv minstrels/healers (!) kan slås hurtigere og mere effektivt end guardians! Minstrel-karakteren Redec som Fotho ofte er på opdagelse med, kan alene dræbe større og stærkere uhyrer end Fotho. Giver det virkelig mening?

Så som kriger trækker guardians noget nær det korteste strå i spillet. Jo, de er vældigt nyttige i gruppekampe, hvor deres evner er meget efterspurgte, men alene er de elendige. Mere generelt er guardians også meget ensidige: Mens andre klasser har forskellige tricks i ærmet, kan guardians kun én ting: Nærkamp, og som sagt ikke engang særlig offensiv nærkamp. Næh, ned bag skjoldet, og så ellers bare hamre løs på fjenden de næste ti minutter! Flere forskellige andre klasser (ikke bare minstrels) kan f.eks. heale, og i kamp er det simpelthen forskellen på sejr eller nederlag om man kan det. Pånær en enkelt ueffektiv healing skill, som man får på meget højt level, er det ikke noget guardians kan. Angreb på afstand? Det er meget nyttigt, ikke mindst til at trække et enkelt uhyre væk fra sin position og over til en selv, men buer er først noget en guardian kan bruge fra level 30, og selv da aldrig særligt effektivt eller på særlig lang afstand. Mange klasser har mulighed for at snige sig omkring, hvilket igen giver fleksibilitet i taktiske situationer. Guardians? Nope. Den eneste grund til at Fotho kan snige sig, er fordi en hobbit race-skill giver ham evnen.

Eneste lyspunkt i forhold til guardians er, at næste opgradering til spillet - book 12 - efter sigende skulle indeholde en lang række ændringer til guardian-klassen, ikke mindst en ny offensiv stance. Det lyder som et kærkomment tiltag...!

Personligt, ikke mindst på grund af de ovenstående aspekter af spillet, er jeg i øjeblikket lidt demoraliseret over spillet: Nogle gange når jeg spiller er jeg begyndt at have svært ved at finde noget overhovedet i spillet, som jeg gider bruge tid på. Crafting? Gab. Questing? Øv, jeg har kun kedelige quests eller quests der er for hårde til at jeg kan klare dem alene.

På den positive side skal det siges, at LOTRO udvikler sig fantastisk godt efterhånden som man som karakter bliver stærkere. I den store sammenhæng betyder en enkelt karakter selvfølgelig ingenting for den virtuelle verden den befinder sig i - det er jo en af de store abstraktioner i denne type MMORPG - men ikke desto mindre er spillet meget effektivt til at give en det indtryk at man betyder noget. Man føler nemt at man er startet som en almindelig "ingenting" der beskæftigede sig med banale ting, og at man nu som høj-level karakter er en vældig personlighed der er med til at forme verdenen omkring sig. Ser jeg tilbage på alle de eventyr Fotho havde som lav-level karakter i Herredet, virker de næsten naive og hyggelige, sammenlignet med de episke dramaer han nu er involveret i.

Samtidig er jeg også stadig meget imponeret af det grafiske udtryk i spillet: Mens verdenen teknisk set sikkert ikke er så avanceret som f.eks. den i Oblivion, ser alt omkring en stadig virkelig flot og detaljeret ud. Ikke mindst den sidste region jeg har brugt tid i, de sneklædte bjerge i Misty Mountains, er enormt flot lavet.

Så det var min opdatering på LOTRO-fronten. Som man nok kan fornemme har jeg i øjeblikket lidt af et had/kærlighedsforhold til spillet, og tiden må vise hvad det ender med. :-)