Jeg fik faktisk fat i et eksemplar af KOTN i går, selvom det var lidt hys-hys-dagen-før-udgivelsen agtigt. Som skrevet indeholder DVD'en alt det 'downloadable content' Bethesda har produceret, hvoraf selve KOTN er den hidtil sidste og største del. De enkelte plugins - for ja, alt inkl. KOTN selv er plugins til spillet - installeres separat, så man kan vælge kun at installere det man vil have.

Ubisoft som har lavet den europæiske udgave af DVD'en, har lavet en brøler: Mange af plugins'ene kræver at man har den nyeste patch til spillet (1.1.511), og denne patch er da også inkluderet på DVD'en. MEN! Det er den amerikanske patch der ligger på skiven, og den duer ikke til en europæisk udgave af spillet... :-( Heldigvis var det ikke det store problem, for den europæiske patch kan downloades en masse steder fra, inkl herfra. Det er filen Oblivion_v1.1UKEnglish.exe man skal have fat i.

Men bortset fra det ser det ud til at virke, jeg har i hvert fald installeret hele molevitten. Jeg har købt rustning til min hest (uha-da, man får noget for sine 249,- !), har repareret The Orrery i The Arcane University, og er lige startet på Knights of the Nine quest-forløbet. The Orrery var der ikke det store ved (omend det færdige resultat ser flot ud), men der skulle være en del mere kød på KOTN. Og selvom 249,- er mange penge for en samling plugins, er jeg ikke i tvivl om at jeg vil få mange timers underholdning retur, så et eller andet sted gør det mig ikke så meget. :-)

Torsdag 23. november 2006 - Oblivion: Knights of the Nine

Jeg fandt den anden dag - lidt sent kan man mene - ud af, at der er en Oblivion mini-udvidelse på trapperne, "Knights of the Nine" hedder den. Den indeholder dels alt det "downloadable content" man har kunnet købe indtil nu, lige fra det meget lidt famøse horse armor til alle de nye dungeons. Men udover det er KotN's primære indhold en helt ny fraktion (dem fra titlen), inklusive nye lokationer, NPC'er, og 11 nye quests. Og det lyder ret cool, synes jeg.

Så det er jo nok en udvidelse jeg skal have mig. Men man jo håbe at Bethesda med tiden også kommer med en eller flere rigtige udvidelser, ligesom de gjorde til Morrowind: Nye landmasser med bunker af nye personer, lokationer og quests! Hvor svært kan det være? :-)

Tirsdag 22. august 2006 - Oblivion main quest

Det er ikke det store jeg har fået spillet Oblivion på det seneste, for entusiasmen er selvfølgelig lidt dalende her 5 måneder efter det udkom. Men den anden dag besluttede jeg mig for, at jeg i hvert fald ville gøre spillets main quest færdig, inden jeg helt glemte hvad det var jeg var i gang med.

Så det gik jeg i gang med, og det var faktisk ikke så omfattende som jeg havde troet. Jeg fik forsvaret Bruma, kom igennem den store Oblivion gate, fik "the Great Sigil Stone" derinde fra, og fik endelig hentet Amulet of Kings tilbage fra den onde Mankar Cameron i hans private paradis. Han var iøvrigt en af de sværeste modstandere jeg endnu har mødt i spillet, og der skulle mange forsøg til før han bukkede under. I forbindelse med slaget ved Bruma mistede jeg stort set alle de allierede, inklusive både Jauffre og Baurus. Surt show, men der var ikke meget jeg kunne have gjort anderledes...

Og derefter var der bare spillet finale tilbage: Det store opgør i hovedstaden med snesevis af daedraer, og selvfølgelig hele finalen med Martin-dragen i kæmpekamp mod selveste Mehrunes Dagon!

Finalen var faktisk lidt hektisk, og det er ikke fordi man kan præstere så meget selv, men flot er det da. Og nu har jeg så en lidt tom fornemmelse i maven, for uden en main quest virker verdenen faktisk noget fattigere. Ak ja, Oblivion må til at køre på et lavere blus, men der er da mange timers spil i det endnu, hvis jeg gider.

Tirsdag 4. juli 2006 - Nye billeder og hændelser i Oblivion

Selvom jeg ikke har skrevet så meget, spiller jeg en del Oblivion. Det seneste stykke tid er primært gået med 1) at udforske sjove glitches i spillet, 2) at eksperimentere med degenererede spell-kombinationer der kan "breake" spillet, og 3) at indføre plugins - også kendt som 'mods' - i spillet.

Et sjovt faktum i Oblivion er, at alle byer er "lukkede", dvs. modsat Morrowinds åbne byer, er byerne her separate celler. Så når man går ind gennem byporten, teleporteres man i virkeligheden hen til en anden celle, og den aktuelle celle (byen) hentes ind i hukommelsen. Situationen er selvfølgelig symmetrisk; når man er inde i en by, findes den eksterne natur-celle ikke før man 'teleporterer' ud i den igen.

Men det ser jo ikke lige sådan ud, kan man måske sige: Fra broen ved Skingrad Castle kan man jo se ned i byen, selvom man er udenfor den, og er man f.eks. inde i Chorrol, kan man sagtens skimte natur, bjerge og den slags udenfor! Men det er faktisk bare snyd, for kigger man nærmere på Skingrad oppe fra broen, kan man se at det bare er en død 'Skingrad-set-udefra' kulisse. Og de fjerne landskaber man kan se indefra Chorrol er godt nok ægte nok, men de tilhører en død og kulisse-agtig udgave af verdenen udefra.

Og det man man demonstrere på flere måder, f.eks. er det faktisk muligt at komme ud af en del af byerne uden at bruge byportene! Man kan f.eks. fra pladsen foran kirken i Bruma hoppe op på taget af kroen, og derfra kan man hoppe fra hustag til hustag, indtil man kommer til et punkt hvor man kan komme ud over bymuren. Og så ser verden udenfor godt nok mærkelig ud!

Hjælp, verden er blevet mærkelig!

Verdenen er helt død! Som man kan se, eksisterer noget af bevoksningen stadig, men der er ingen uhyrer eller NPC'er, noget af jordoverfladen er væk, og de andre byer findes ikke mere! Her er f.eks. udsigten fra de nordlige bjerge ned mod ... den kejserlige hovedstad?

Hvor er hovedstaden?

Så i stedet for en flot hovedstad, har vi bare et stykke planeret jordoverflade. Alt vandet omkring byen er også væk, som man kan se.

En anden sjov ting er at man kan bryde de geografiske grænser, som spillet udspiller sig indenfor. Normalt er spillet begrænset til provinsen Cyrodiil, og når man når grænserne bliver man blokeret af en usynlig mur og får en besked om at man ikke kan gå længere den vej. Men man kan jo tydeligt se natur på den anden side af grænsen, så hvorfor må man ikke gå der? Tja, man kan installere et mod som deaktiverer grænserne (det kan vist også bare gøres som et .ini-fil tweak), og så er der fri vandring ud over sletterne. Og man fatter hurtigt grunden til at grænserne var der i første omgang, for verdenen udenfor er selvfølgelig ikke færdig-implementeret: Terræn og beplantning er godt nok sådan nogenlunde på plads, men der er ingenting derude. Ingen dyr, uhyrer, NPC'er, eller nogen andre lokationer for den sags skyld. Det er med andre ord ikke specielt sjovt at opholde sig der...

Jeg har også ind imellem spillet seriøst og 'questet' lidt. Her er Pompeia f.eks. klar til at møde farerne i det spøgelsesbefængte Benirus Manor i Anvil:

Klar til at møde spøgelser

Pompeia har også løst et par Daedric quests mere, inkl. Vaermina's quest, som involverer en tur til det mærkelige Arkved's Tower. Her er der dækkede borde der hænger ned fra loftet, kæmpe-møblement, kæmpestore mørklagte sale med dusinvis af lig hængende ned fra loftet, og meget mere. Rimeligt syret, så her er et par billeder:

En indretningsarkitekt må have misforstået noget

Nærbillede af Pompeia, nu med ny smart frisure!

Som det sidste billede viser, har jeg eksperimenteret en del med forskellige mindre mods. Bl.a. har jeg en masse nye kvindefrisurer at vælge imellem (Pompeia har i øjeblikket en kortere udgave af det glatte hår), og et par fancy beklædnings-mods er også blevet indført, for at skabe lidt variation i garderoben og rustnings-udvalget. Udover det bruger jeg en håndfuld "utility-mods", altså mods der retter op på mindre uhensigtsmæssigheder i spillet. Jeg har nu direkte markører på kortet til de huse man kan købe (så man kan lave 'fast travel' derhen), jeg har en permanent pseudo-quest, som hvis jeg gør den aktiv viser mig hvor min aktuelle hest er henne, og jeg har i lang tid brugt BTMod, som er et lille plugin der gør at man kan se mange flere informationer på én gang i menuerne.

Et par grafiske 'replacers' er det også blevet til: Nye texturer til ansigter (som er mindre ujævne end dem der følger med spillet) og nye teksturer til de fjerne landskaber, som i særdeleshed lider under at se meget udvaskede ud i den oprindelige udgave.

Sidst men absolut ikke mindst har jeg eksperimenteret med at lave mine egne dræber-spells, og det er virkeligt muligt at lave de besynderligste ting i spillet på den måde.

En af de primære metoder til at lave spells der er ude i hampen, er ved at udnytte at man kan "stacke" effekten af de forskellige 'Weakness to...' spells. Hvis man bare laver en Weakness to Magic 100% spell, og kaster den en masse gange, bliver effekten ikke adderet op, men man kan lave et trick som involverer flere spells på en gang, her er f.eks. et eksempl på tre spells, som tilsammen kan give en en meget høj Acrobatics skill:

Weakness 1
Weakness to Magic 100% for 5 seconds on Self

Weakness 2
Weakness to Magic 100% for 5 seconds on Self

Acrobat
Weakness to Frost 3% for 1 second on Self
Fortify Acrobatics 40 pts for 20 seconds on Self

Hvis man her kaster de to weakness-spells skiftevis adskillige gange på en selv, opnår man en ekstrem høj weakness to magic, og når man efterfølgende kaster den "rigtige" spell, bliver den (på grund af den negligible negative effekt der står først) også forstærket af ens weakness to magic. Effekten er, at ens Acrobatics bliver temporært forhøjet, ikke med 40, men med meget, meget mere.

Her er f.eks. et billede der viser resultatet af at foretage et almindeligt hop på stedet, når ens Acrobatics skill midlertidigt er på over 10000:

Pompeia hopper højt!

Princippet med at stacke weakness-effekter behøver ikke kun at fungere på en selv. Hvis man laver forskellige "on touch" weakness spells, kan man kaste dem på potentielle modstandere, og hvis man følger op med en offensiv spell, vil effekten af den blive mangedoblet. Her er problemet dog, at de færreste modstandere står stille længe nok at man faktisk kan nå at kaste særligt mange spells i kæden... Men her er et eksempel på tre spells, som kastet i rækkefølge giver 540 skade til offeret:

Weakness to Magicka 100% for 8 seconds, on Target
Weakness to Frost 100% for 8 seconds, on Target
Paralyze 1 second, on Target

Weakness to Magicka 100% for 6 seconds, on Target
Weakness to Frost 100% for 6 seconds, on Target

Weakness to Magicka 100% for 2 seconds, on Touch
Weakness to Frost 100% for 2 seconds, on Touch
Frost Damage, 45 points for 2 seconds, on Touch

Denne kæde af spells illustrerer nogle af de ting man kan gøre, for at gøre det lidt nemmere at fuldføre hele kæden: Begge weakness spells er "on target", hvilket betyder at man kan kaste dem langt væk fra offeret. Den første weakness indeholder desuden en paralyze i 1 sekund, hvilket gerne skulle få offeret til at være stille længe nok, til at man kan nå at kaste som minimum den anden weakness uden at bliver forstyrret. Andre lægger små "tracer-effekter" ind i deres spells, f.eks. en kort light effekt på offeret, så man kan se om man ramte ham.

En anden type seje spells man kan lave, benytter ikke weakness stacking, men derimod en kortlivet Fortify Magicka effekt til at sikre at man ikke løber tør for mana når man kaster spellen gentagne gange. Her er f.eks en effektiv healing spell:

Chain Healing
Fortify Magicka 100 for 3 seconds on Self
Heal 17 for 1 second on Self

Sålænge man bare bliver ved med at kaste spellen (holde 'C' tasten nede!), efter man er startet på den, vil man aldrig løbe tør for mana!

Og Fortify magicka tricket behøver ikke kun blive brugt defensivt. Jeg opsøgte for nyligt NPC'en Umbra, navngivet efter det artifact-sværd hun bærer, som er det sejeste sværd i spillet. Desværre for mig er Umbra (NPC'en) selv også meget stærk, en af de stærkeste NPC'er i hele spillet, faktisk. Jeg prøvede at kæmpe mod hende på almindelig vis, og fik nogle slemme stryg uden at gøre det store indtryk på hende. Men så var det jeg tænkte om ikke Chain Healing princippet kunne bruges offensivt. Idéen var at lave en spell, der kunne kastes uafbrudt, som gav skade, og som forhindrede mig i at blive slået til plukfisk i mellemtiden. Så jeg fandt på...

Chain Paralyze and Frost
Fortify Magicka 100 for 3 seconds on Self
Paralyze 1 second on Touch
Frost Damage 19 pts for 2 seconds on Touch

Og nu blev det så en noget ulige kamp til min fordel. Umbra præsterede, i kraft af sin enorme hurtighed at komme på benene et par gange mellem de konstante paralyze spells, og nåede også at give mig et par enkelte hug, men der var aldrig nogen spænding om udfaldet, og efter en kort "kamp" var Umbra-sværdet mit. Lidt af et anti-klimaks, faktisk.

Endelig skal selvfølgelig nævnes det klassiske "snydetrick", som man kan bruge til at gøre spillet superlet: Chameleon er en spell effekt som gør en mere eller mindre usynlig, og modsat invisibility går effekten ikke væk når man gør noget! Det er faktisk muligt at enchante 5 ting hver med Chameleon 20%, for totalt 100%, hvilket gør en fuldstændig usynlig uanset hvad man gør! Man kan overfalde folk, og de farer bare forvirret rundt uden at vide hvad de skal gøre, man kan løbe igennem et Oblivion-tårn, op til toppen, uden at skulle have bøvlet med at kæmpe sig vej gennem de mange daedraer, og meget mere. En total spoiler for spillet, som man kan forstå, og jeg bruger da også mit Chameleon-sæt sparsomt, for ikke at ødelægge spillet for meget.

Her er et par links til interessante artikler om seje spells:

Oblivion Wiki: Useful spells to create.

Oblivion Wiki: Tips for making the hardest difficulty too easy.

Oblivion spell strategy articles.

Så, som man kan se, indeholder Oblivion stadig rigtig meget sjov for mig, og jeg dyrker det da også med jævne mellemrum, når der er tid.


Fredag 2. juni 2006 - En mærkelig hændelse i Oblivion

Den til dato mest syrede oplevelse i Oblivion skete for mig i går: Pompeia var netop ankommet til Bravil for at... Nej, lad mig starte med begyndelsen... (og den indeholder en del main quest-spoilere, må jeg lige sige).

Tidligere i main quest havde Pompeia skulle finde en Great Welkynd Stone til Martin, og for at få fat i den var hun draget til elver-ruinen Miscarcand, som ligger mellem Kvatch og Skingrad. Denne dungeon er befolket af en stor mængde undeads og goblins, som ikke alene slås mod en selv, men også mod hinanden. For at gøre en lang historie kort kom Pompeia til sidst til salen med den specielle Welkynd Stone og da hun tog den, frigjorde hun en skrækkelig undead - en unik lich kaldet "King of Miscarcand". Han og hans zombie guardians var en lovlig stor mundfuld for stakkels Pompeia, som istedet tog benene på nakken og løb så hurtigt hun kunne. Og det lykkedes fint; den fæle konge nåede vist aldrig rigtigt at fatte hvad der var sket.

Men se, det var kun baggrunden for den mærkelige hændelse og det var endda flere uger siden det var foregået.

Men i går da jeg spillede, mange spiltimer og mange levels og eventyr senere, nåede Pompeia så til Bravil som en del af sin quest med at finde allierede til Bruma. Udenfor Bravil er der, i lighed med de andre byer kommet en Oblivion gate, som den lokale hersker gerne vil have man lige fixer, inden det kan komme på tale at sende soldater til Bruma. Og Pompeia blev, på en eller anden måde involveret i en kamp med et par daedra-monstre på den ene side og den lokale byvagt samt manden fra stalden på den anden. Kampen endte naturligvis , med Pompeias hjælp (og vagtens, ikke mindst!) til de godes fordel, men ikke før stalddrengen var blevet dræbt.

Og det var så her det mærkelige begyndte at ske, for jeg kom til at aktivere stalddrenges lig, med det resultat at vagten prompte bustede Pompeia for at stjæle! Av, tænkte jeg, det var et uheld, så jeg betaler bare bøden, og går med hen til slottet. Som sagt, så gjort, men da vagten slap Pompeia løs i Castle Bravils borggård og hun vendte sig om, hvad så hun så??

Kongen af Miscarcand og hans zombier, gudhjælpemig! Lige midt i borggården, som om det var det naturligste sted i verden at hænge ud for en fæl undead og hans venner!

Og derefter gik det ikke stille for sig, skal jeg love for. Den onde konge virkede som en magnet på alle vagter i området, så inden længe var der et lystigt slagsmål i gang i borgen, og det måtte naturligvis ende med at de forskellige undeads fik nogle hug.

Så det var lidt af en syret overraskelse. Jeg prøvede efterfølgende at reloade for at prøve at overskue, hvad det lige var der var sket, og det virkede som om at kongen af Miscarcand kun dukkede op i borggården, hvis jeg kom derhen i forbindelse med en arrestation. Gik jeg blot derhen, åndede alt ro og fred. Meget mærkeligt! Der er nemlig ret langt fra Miscarcand til Bravil:

Den lige vej fra Miscarcand til Bravil

Jeg har søgt lidt på nettet, og jeg er tilsyneladende ikke den første der får overraskende besøg af en undead ven efter at være blevet arresteret i Bravil! Så slutresultatet af alt det er, at Pompeia blev et par hundrede $ rigere pga. loot, og at borggården i Castle Bravil nu har et par ulækkert udseende undead-rester liggende midt i det hele. Rydder folk ikke den slags væk?? :-)

En anden usædvanlig hændelse som skete for nyligt var, at Pompeia fik lukket Oblivion gaten udenfor Anvil. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i, men det unikke her var, at det skete uden at bekæmpe et eneste af det meget store antal monstre hun mødte i Oblivion! Istedet løb hun så hurtigt hun kunne gennem diverse dungeons og op til det centrale tårn, spurtede med et par dusin monstre i hælene op gennem de forskellige sale i tårnet (alt imens hun castede healing spells som en gal), kom øverst op og tog Sigil stenen, og lænede sig derefter tilfreds tilbage mens hun betragtede hvordan tårnet imploderede omkring de sikkert noget overraskede monstre. Ja, det var ikke meget loot jeg fik, og hele oplevelsen var ret hektisk, men det gik unægteligt hurtigere end hvis jeg skulle have kæmpet mig vej på sædvanlig vis. Omend det ville være endnu nemmere hvis man lige havde 100% invisibility eller chameleon eller noget...


Mandag 29. maj 2006 - Intet nyt fra Oblivion-fronten

Jeg har ikke skrevet meget på det sidste, men det er ikke fordi jeg er blevet træt af Oblivion. Tværtimod, må jeg sige, for jeg bruger faktisk ret meget tid på det. Min karakter, Pompeia, er blevet level 20 og er både avanceret inden for Mages' Guild, har kæmpet nogle kampe i arenaen, og er ikke mindst kommet et godt stykke videre med spillets main quest. Det sidste har primært været en række dungeon-hopping quests ("find denne dims i denne dungeon"), som både har været spændende og udfordrende. Og uhyggelige - jeg er ikke meget for undeads præsenteret så realistisk som i dette spil. :-) Senest er jeg ude for at skaffe allierede til Bruma, og desværre indebærer dette i alle andre byer, at man liiige skal lukke den lokale Oblivion-gate, før byen har overskud til at sende tropper til Bruma.

Spillets indbyggede balance-mekanisme, hvor NPC'er stiger i levels til at matche en selv, og hvor monstre udskiftes med andre efterhånden som man selv bliver stærkere, virker efter hensigten, for jeg er stort set aldrig ude for en kampsituation som ikke er en udfordring. Nogle er sådan rimeligt nemme, men mange andre kræver en del forsøg, før det lykkes for mig at sejre. Generelt kan jeg klare de fleste modstandere one-on-one, men ofte kommer de forskellige bad guys jo i grupper...

Men spillet er sjovt! På en almindelig aften kan jeg sagtens bruge et par timer, og da de gerne starter midt eller sidst på aftenen, kommer jeg ofte (for) sent i seng. Men hvad betyder lidt søvn, når nu verdens skæbne står på spil?! :-)

Jeg har også som afveksling spillet et par spil Colossus, og det er jo et dejligt spil også. Af andre brætspils-konverteringer har jeg spillet en del Einfach Genial og Coloretto, som begge er virkeligt gode spil. Coloretto er jeg blevet så imponeret over, at jeg har købt spillet "rigtigt", så jeg kan spille det med vennerne.


Onsdag 3. maj 2006 - Oblivion performance på anandtech.com

Et par interessante artikler på anandtech.com:

Oblivion GPU performance

Oblivion CPU performance

Den første artikel konkluderer, ikke overraskende, at OB er det mest hardwarekrævende spil endnu overhovedet, og at selv top-grafikkort kan komme til kort. Den anden artikels konklusion er, lidt mere overraskende, at performance også afhænger meget af ens CPU.

Her er en håndfuld citater fra de to artikler:

"The fact of the matter is that Oblivion is the most stressful game we've ever encountered, taking the crown away from F.E.A.R. as something that simply doesn't run well on anything."

"Looking at the performance offered by a variety of GPUs in Oblivion makes one thing clear: this game is the most stressful title on the market right now."

"Oblivion is quite possibly the first game we've ever benchmarked where having multiple GPUs is almost necessary to get good frame rates at relatively common resolutions with most of the impressive visual effects turned on."

"However, every now and then there comes a game that is an equal opportunity stress test on your system, requiring an extremely fast CPU as well as a high end GPU. Bethesda Softworks' latest hit title, The Elder Scrolls IV: Oblivion, is such a game."

"In many ways, the message this article sends is something we've already known: a fast GPU needs a fast CPU. The difference with Oblivion is that the impact of a slow CPU on a fast GPU is far more noticeable than on many games we've tested in the past."

"Oblivion is quite possibly the first game we've tested where we can actually justify (and this is a stretch) an FX-60 and a pair of X1900 XTs, as they enable you to have much more than you get out of them in most games."

"If you just want to set the detail sliders on Maximum and play the game at high resolutions, though, X1900 XT CF and a fast dual-core CPU will get the job done nicely. (Good luck convincing yourself or your significant other of that "need", though!)"


Onsdag 3. maj 2006 - Oblivion

Jeg hygger mig stadig med Oblivion og er stadig i gang med min "landet rundt"-tour (hvor jeg vil besøge alle byerne og løse små quests og lave lidt dungeon-hopping samtidigt), hvorfor main quest har stået stille et par uger. Det sidste stykke tid har jeg blandt andet besøgt Leyawiin (hvor jeg bl.a. hjalp en ridderlig orkkvinde i hendes opgave). Jeg har brugt lang tid i Bravil, som viste sig at være hjemsted for en del super-interessante quests. Senest har jeg været i Skingrad, en stor by sydvest for hovedstaden, hvor jeg har været involveret i en snavset sag om en stærkt paranoid elver.

Pompeia rider derudaf, klædt i Dwarven gear

Pompeia leger spion som en del af questen med den paranoide elver i Skingrad!

Al trafik stopper mens fårene krydser vejen :-)


Fredag 28. april 2006 - Flere Oblivion-billeder og computerbilleder

Her først et par billeder fra den maleri-quest jeg skrev om sidst.

Rythe er forsvundet, men hjælpen aka Pompeia er nær!

Maleriverdenen. Man kan lige ane en død maleri-trold i venstre side af billedet

Og på denne side er så de længe ventede billeder af den nye computer. Mums. :-)


Tirsdag 25. april 2006 - En sej Oblivion-quest!

Den anden aften, hvor jeg havde Frederik på besøg og vi sad og legede Oblivion, faldt vi over en rigtig sjov og ... anderledes quest. En kunstmaler i Cheydinhall var forsvundet fra sit aflåste studio, og nærmere undersøgelser viste at han var forsvundet ind i sit seneste maleri! Det var nemlig en slags gate til en maleri-verden, og det var kunstnerens magiske pensel der gjorde at han kunne træde ind i sine malerier. Nu var penslen imidlertid blevet stjålet af en sindrig tyv, der endvidere havde malet nogle trolde i maleriverdenen! Troldene var dog gået til angreb på tyven og havde dræbt ham, og nu var det så op til mig at finde hans rester og få penslen tilbage til maleren, så vi kunne komme ud af maleriet.

Men ak, de fæle male-trolde løb jo stadig rundt i maleri-verdenen, og det var kun fordi jeg var blevet begavet med nogle flasker terpentin (!!) at jeg havde en chance imod dem. Til sidst lykkedes det dog at skaffe penslen tilbage, og historien fik altså en lykkelig udgang for både maleren og mig.

Så det var da en original quest! Både historien og den tydeligvis impressionistiske verden man blev suget ind i var meget imponerende lavet, så det understøtter mit positive indtryk af Oblivions quests, som generelt er mere snedigt skruet sammen end dem fra Morrowind.

Et andet spændende forløb i spillet var den del af main quest jeg har spillet på det sidste. Her skulle min karakter infiltrere det hemmelige Mythic Dawn kult-hovedkvarter, i et forsøg på at skaffe Amulet of Kings tilbage. Det var et stort sted, fyldt med (de fra spillets start kendte) rødklædte kultister, og selvom jeg i første omgang kunne udgive mig for kultist selv og dermed undgå kamp, endte det alligevel med håndgemæng. I sidste ende lykkedes det dog at få udryddet de onde kultister, men det holdt hårdt og krævede mange forsøg. Meget intenst mens det stod på...


Onsdag 19. april 2006 - Oblivion-billeder og computerbilleder

Her er så nogle screenshots fra Oblivion, som det ser ud på den nye computer. Jeg kører i 1280x1024, med alt på max., med undtagelse af enkelte af skygge-indstillingerne: Exterior og interior shadows står ca 75% oppe, og shadows on grass er slået fra - det giver nogle mærkelige flimre-effekter når det er slået til. Jeg har stort set ikke ændret noget i Oblivion.ini filen - i hvert fald ikke noget der har med grafikken at gøre, som jeg husker det. I spillet er HDR slået til - det giver nogle fantastiske lyseffekter - og i grafikkortets kontrolpanel er AF (anisatropic filtering) sat til x16 High Quality. Det sidste har ikke nogen mærkbart performance effekt, og giver en del til skarpheden af teksturer set på afstand. Det jeg så ikke kører med nu er anti-aliasing (AA), som udligner de hak som skrå linier ellers gerne får på en computerskærm. Som udgangspunkt kan man nemlig ikke køre HDR og AA samtidigt i Oblivion, men der er dog kommet en helt ny beta-lavet-specielt-til-Oblivion driver fra ATI som muliggør det. Men den bruger jeg ikke, da AA alligevel ikke er noget jeg føler jeg må have.

Min karakter er omtrent kommet lige så langt i main quest som hendes tidligere inkarnation på den gamle computer, men har udover det fulgt nogle andre quest-spor: Hun er ved at blive optaget i Mages' Guild og har desuden løst et par andre quests (og 'crawlet nogle dungeons'). Sidste bedrift var at befri indbyggerne i Aleswell fra ufrivillig usynlighed. :-)

Men nok om det, her kommer nogle billeder.

(klik for at forstørre)
Solnedgang i nærheden af start-dungeonen

(klik for at forstørre)
På vandretur i skoven nær ved Weynon Priory. Bemærk debugteksten øverst i højre hjørne

(klik for at forstørre)
Den redesignede og superhotte Pompeia på sit første besøg i Oblivion!

(klik for at forstørre)
Kvatch er ikke hvad den har været...

Og her stresser vi så grafikkortet med både træer og mange NPC'er. Resultatet er 17 fps, hvilket er noget i retning af det laveste jeg har observeret

(klik for at forstørre)
Pompeia i ny cool legions-rustning, taget fra en død allieret :-)

(klik for at forstørre)
View ud over Imperial City

(klik for at forstørre)
Og endnu en skovtur

Jeg mangler stadig at uploade mine fotos af min nye computer. I mellemtiden er her så et par billeder af de mest coole komponenter:

Kabinettet med gennemsigtig side

Grafikkortet, her vist med den oprindelige blæser

Og her er så den nye Arctic Cooling blæser til grafikkortet

Den alternative CPU-blæser, en 120mm propel fra Zalman

Tirsdag 18. april 2006 - Ny computer

Jeg nåede lige at modtage min nye computer i sidste uge, inden jeg tog på påskeferie. Og sej er den; kæmpestort kabinet med gennemsigtig side og med blå og grønt lys, og med det absolutte monster-grafikkort, et ATI X1900 XTX som det hardwaremæssige højdepunkt. Den kom samlet, og med WinXP allerede installeret, så meget setup var der ikke (men dog noget) og det der var har indtil videre været helt uproblematisk.

Til trods for de specielle støjsvage blæsere jeg har købt til den, larmer den dog en del mere end min gamle PC. Men der er selvfølgelig også hardware der varmer meget mere i denne computer. Støjen er dog ikke uudholdelig, snarere en stille, dyb whooooshende lyd af luft der bliver bevæget. Og det er effektivt: Jeg kan monitorere temperaturen et par steder i kabinettet, og ikke mindst temperaturen på grafikkortet, og det bliver aldrig særligt varmt. I normal, to-dimensionel desktop-mode ligger grafikkort-temperaturen konstant på omkring 45 grader, og selv efter flere timers 3D-Oblivion-spilleri, kniber den sig højst op på 60-65 grader. Så meget tilfredsstillende, må man sige.

Hvad så med Oblivion, den egentlige årsag til overhovedet at skaffe en ny computer? Det kører fremragende, tak. :-) Det skulle det selvfølgelig også gerne med det hardware, men alligevel... Udendørs, i situationer med masser af træer og græs, ligger min framerate på 20-30 fps, omend den i meget belastede situationer enkelte gange kan knibe sig under 20. Indendøre, uanset hvor fancy effekter og hvor mange/få NPC'er der måtte være, ligger frameraten på 40-60 fps. Jeg spiller med vsync sat til (output af frames tilpasses skærmens opdateringsfrekvens), så mine fps kommer derfor aldrig over 60. Men vsync ser nu noget bedre ud. Og alle de viste framerates er med stort set alle indstillinger i spillet sat til max. Kun et par af de mere obskure skyggeeffekter (skygger på græs, anyone) som alligevel ikke ser så godt ud, er sat længere ned.

Den helt store grafiske "wow!" oplevelse kommer ved at sætte HDR (High Dynamic Range) til: Det er en effekt der giver mere realistiske lyseffekter, hvad enten det er solens genskin på ens blanke rustning, eller det lys der falder gennem glasmaleri-ruderne i kirkerne.

Alt i alt ser det super ud, og spillet er en helt anden oplevelse med passende hardware. Jeg har startet forfra med en ny, lidt mere effektiv, variant af Pompeia (jeg synes det var synd at have spillet så meget med dårlig grafik, og ville se det "rigtigt" også). Lige nu er jeg level 4, og er godt i gang med spillets main quest (og er også ved at forsøge at blive optaget i Mages' Guild, samt flere andre ting).

Billeder af min seje PC, samt screenshots fra Oblivion følger ved en senere lejlighed!


Tirsdag 4. april 2006 - Endnu et Oblivion link

Her er et link til en artikel på firingsquad.com, som tester Oblivion med forskellige grafikkort. Heldigvis - men nok ikke overraskende - ligger X1900 XTX kortet i eller nær toppen i alle testsituationer.


Tirsdag 4. april 2006 - Mere Oblivion

Til trods for min maskines utilstrækkeligheder er det sidste stykke tid alligevel gået med at spille en del Oblivion. Jeg har ikke rodet så meget med de grafiske indstillinger på det sidste, for jeg tror jeg er ved at være et sted hvor jeg har den (for mig) perfekte balance mellem spilbarhed og udseende: Spillet ser halvdårligt ud, og kører i lav opløsning med 2-10 frames i sekundet, så det er selvfølgelig ikke noget at råbe hurra for - men det bliver ikke bedre med den nuværende maskine.

Jeg har droppet min første fighter-karakter, Gaius, og har istedet spillet videre med min anden karakter, Pompeia. Her er et billede af hende, fra da hun stadig var level 1 (ikke at meget har ændret sig nu, hvor hun er level 3 - udstyret er stort set det samme, i hvert fald):

(klik for at forstørre)
Den yndige, men lidt svagelige Pompeia

Lad os bare sige, at tingene ikke er lette for Pompeia, der som en middelmådig fighter/magic user hybrid har det lidt svært med det hele. Hun har valgt at gå med let rustning i stedet for de forskellige tunge varianter, og på de lave levels betyder det stort set bare at hun er iklædt forskellige skind- og læder-ting. Hun bruger sværd, men er ikke voldsomt god til det, og kan caste spells som dog heller ikke er supereffektive. Kombinér det med den manglende spilbarhed (2-5 frames i sekundet i kampsituationer er meget normalt), og resultatet er at hun får kamp til stregen i alle kampe, hvad enten vi taler kæmperotter eller mindre typer af dremoraer.

Men derfor er hun nu heltinden fra Kvatch alligevel, for hun er kommet lidt i gang med spillets main quest, og har både

(SPOILER ALERT!!)

.
.
.
.
.
.
.

lukket Oblivion-portalen ved Kvatch (hvilket indebar en farlig tur ind i det noget Mordor-lignende Oblivion), fundet kejserens arving Martin og har bragt ham i sikkerhed i en afsides beliggende fæstning. Den aktuelle udfordring er at genfinde Amulet of Kings. Den er nemlig blevet stjålet og det kræver en del research i hovedstaden at finde frem til den onde daedriske kult der har taget den - det var også dem der myrdede kejseren i spillets prolog.

Udover spillets main quest har Pompeia virkelig gjort noget for at blive bedre til at slås, nemlig ved at dyrke gladiatorkampe i sin fritid. Tre er det blevet til indtil videre, og især den sidste af dem, mod en ond bueskytte, krævede et par forsøg før jeg fandt en vindende taktik. Efter kampen lignede stakkels Pompeia en nålepude med dusinvis af pile siddende i kroppen. Det kan dog ikke have været så slemt som det så ud, for hun lod sig ikke gå på af det. :-)

Men det kan jo ikke blive ved med at gå! At spille Oblivion på en så langsom maskine, altså. Og derfor kan jeg også afsløre at det kun er et lille stykke tid endnu, for jeg har bestilt en ny computer. Og da det ville være fjollet at købe nyt, blot for at gå på kompromis med kvaliteten (så man alligevel skulle skrue ned for nogle settings i Oblivion), valgte jeg at finde den store tegnebog frem. Resultatet er at jeg har bestilt en maskine med en 3.4 GHz Pentium 4 processor, med 2 GB DDR667 (!) RAM, en 300 GB harddisk, og (wait for it...) et ATI X1900 XTX grafikkort. Især grafikkortet glæder jeg mig over, for det er tilsyneladende det stærkeste kort på markedet i dag, kun næsten tangeret af det helt nye Nvidia 7900GTX kort. Jeg havde oprindeligt bestemt mig for et Nvidia 7900GT kort, men det er noget svagere end X1900 XTX kortet, og rigtigt mange mennesker har klaget over netop Oblivions performance på 7900-serie kortene. Så til sidst turde jeg ikke tage nogen chancer, men købte bare det største jeg kunne få. :-)

X1900 XTX kortet skulle også med den indbyggede blæser lyde som et mindre jetfly, så jeg har samtidig bestilt en alternativ blæser fra Arctic Cooling, som både skulle være mere effektiv og meget støjsvag.

Her er et par links, først til en anmeldelse af Oblivion med test af forskellige setups, inklusive et med et X1900-kort svarende til mit. Og her er en anmeldelse/test af den køler jeg har købt til grafikkortet, en Accelero X2.


Fredag 24. marts 2006 - Oblivion billedeksempler

Jeg har leget lidt mere rundt med spillet, og har i den forbindelse prøvet at skrue på alle video-indstillingerne, for at få en idé om, hvad de betyder for udseendet og hastigheden på spillet. Den umiddelbare konklusion må være, at grafikken er altafgørende for spiloplevelsen, som de nedenstående eksempler sikkert viser.

Her er først en serie af fire billeder, afbildende samme motiv, men med forskellige videoindstillinger:

640x480, næsten laveste settings, 5-10 fps

Vi tilføjer Distant Landscapes, og performance falder mærkbart

Og vi tilføjer skygger

Til sidst skruer vi op for en træ-setting, som gør træerne mere detaljerede

(klik for at forstørre)
1280x1024, der er skruet noget op for græs-settingen, men Distant Landscapes er stadig slået fra.

(klik for at forstørre)
Med DL slået til, er der tale om et fuldstændigt andet billede...

Og her har vi så den ultimative forskel - på min computer, om ikke andet. 640x480 i næsten-værste settings sammenlignet med samme billede i 1280x1024, med alt skruet helt op:

Spilbart (sådan da), men ikke kønt

(klik for at forstørre)
Kønt, men ikke spilbart! Jeg har en frame hvert andet eller tredie sekund med disse indstillinger, så meget spil er der ikke over det.

Billederne understøtter hvad jeg hele tiden har vidst, dels at min maskine ikke er god nok, og dels at Oblivion kan komme til at se rigtigt flot ud. :-)


Fredag 24. marts 2006 - The Elder Scrolls IV: Oblivion

Et første indtryk.

I dag er den officielle dag for Oblivion i Danmark, men jeg er i den heldige situation at jeg allerede fik fat i spillet i går. Det viste sig at Betafon fik det på lager allerede torsdag, så jeg kunne naturligvis ikke stå for fristelsen, og skyndte mig ind og erhvervede mig et eksemplar. De havde dog "kun" den almindelige udgave til PC, så jeg måtte opgive min idé om at købe Collector's Edition - men jeg klarer mig jo nok. :-)

Nu er det hele jo ikke en dans på roser for mig, for min computer er håbløst under-spec'ed (hvilket vil sige at den næsten opfylder de absolutte minimumskrav!), så jeg var i tvivl om hvorvidt spillet overhovedet ville kunne installeres, endsige køre efterfølgende. Det skal her siges, at mit argument for at købe spillet er, at jeg jo gerne vil have en ny computer snart, og så kan jeg jo lige så godt investere i spillet med det samme. Eller sådan noget... (ynkeligt er det i hvert fald). ;-)

Den gode nyhed er at spillet faktisk kunne installeres, og godt kan afvikle. Den mindre gode, men ekstremt forudsigelige er at jeg skal skrue stort set helt ned for alle indstillinger (og køre spillet i 640x480!) for overhovedet at komme op på 3-4 frames i sekundet, så nogen imponerende oplevelse kommer der ikke ud af det. Som man kan se af nedenstående portræt af min karakter, ser det med de indstillinger ud som en lidt dårlig udgave af Morrowind.

Iklædt laser, med 1 gp på lommen og bevæbnet med et rustent sværd og et læderskjold, udforsker Gaius verden

Resultatet af de lave indstillinger er, at min karakter, Gaius, bevæger sig omkring i en verden, hvor han kun kan observere den del af landskabet der er inden for 20-50 meter, eller deromkring. Længere væk er der bare et gråt 'void'. Ting og monstre er det endnu værre med; ulve og den slags popper ud af intetheden få meter foran ham. Kombineret med de 2-4 frames i sekundet, virker det alt i alt som om et slags "styr en næsten blind og ekstremt handicappet person iført skyklapper" spil.

At jeg alligevel spillede i et par timer i går, siger nok noget om min nørdethed, men faktisk var det meget sjovt. Jeg prøvede en gang imellem at skrue op for alle indstillinger, bare for at se hvordan det så ud, og FLOT var det sandelig. Desværre betød maksimerede indstillinger i 1280 x 1024 at jeg kom ned på noget i retning af 0.2 frames i sekundet, så meget spil var der ikke over det... En temmelig overraskende detalje er dog, at spillet starter noget hurtigere op på min computer end Morrowind gør, så et eller andet er da blevet effektiviseret.

Men bortset fra de tekniske mangler ved mit setup, hvordan var det første indtryk af spillet så?

Jo, jeg var faktisk ret imponeret. Interfacet er rimeligt nemt at komme ind i hvis man har spillet Morrowind, og da det er forbedret kraftigt (synes jeg) i forhold til det tidligere spil, er det en sand fornøjelse. Bevæge-konceptet (taster for at gå/løbe/snige sig/hoppe, kombineret med musen for at dreje) er som i Morrowind, og en af de største forskelle er nok menu-systemet (selvom det også er til at kende): <Tab> eller F1-F4 tilgår de forskellige menuer - stats, inventory, magic, og maps/quests, og især kortene og quest-oversigten er meget forbedret i forhold til Morrowind. Det lokale kort er nemt at læse (sort på hvid baggrund, istedet for brunt på brunt som i Morrowind), og Morrowinds journal-system er helt erstattet af quest-oversigten. Der er faneblade for den aktuelle quest, for igangværende quests, samt for afsluttede quests. Den aktive quest understøttes af kortet (en pil viser hvor man skal hen nu), samt af det kompas man kan se nederst på skærmen, som både viser retningen til næste quest-waypoint, samt retning til andre interessante steder (byer, ruiner, etc.). Især dette "hjælpende hånd" aspekt som quests har fået, er blevet kraftigt kritiseret af gamle Morrowind fans (som ikke ønsker at bliver holdt i hånden i denne type spil, om man må be'!), men selvom jeg godt kan forstå argumentet imod kompas og pile, syntes jeg ikke det var noget problem i praksis.

Stat/skill systemet er ændret lidt i forhold til Morrowind, men konceptet er det samme: 8 stats og 21 skills (lidt færre end i Morrowind) har man, og af de 21 skills skal man vælge 7 som er primære. Idéen er stadig at ens skills stiger af at blive brugt, og når ens primære skills er steget ialt 10 points, går man et level op. Og levelling giver stadig en lov til at stige i tre af ens stats. Så bortset fra det konkrete udvalg af skills (nogle af kamp-skills'ene er slået sammen, så man f.eks. nu bare har en "blades" skill) er der intet nyt. Jo, ifølge manualen er der en begrænsning på, hvor man man kan træne skills (5 points pr. level), så nu er der ingen genveje til nem levelling, som man havde det i Morrowind.

Udover den talværdi en skill har (1-100), er der blevet tilføjet nogle "niveauer" inden for hver skill. Har man 0-24 i sin skill er man 'novice', 25-49 svarer til 'apprentice', og så videre. Og hvert niveau i en skill giver nogle konkrete fordele. For 'marksman' skillen f.eks. mister en novice fatigue, sålænge buestrengen holdes tilbage, mens en apprentice ikke gør det. Næste niveau, journeyman, giver desuden en zoom-funktionalitet når man bruger buer, osv. Ret cool, må man sige.

Der er indført et par nye, små sub-spil og det første af disse vil jeg nævne her: Når man skal forsøge at åbne en lås ved hjælp af en lockpick, starter man et lille spil, hvor man kan se de enkelte 'tumblers' i låsen, og med sin lockpick skal forsøge at få dem åbnet. Sandt at sige fattede jeg ikke, hvordan man gjorde, så i start-dungeonen opnåede jeg bare at knække tre lockpicks... Men interessant ser det da ud.

Kamp er blevet ændret meget: Istedet for bare at praktisere mindless hack'n slash som i Morrowind, er der nu mere kontrol over tingene. Man kan lave forskellige slags angreb ved at time sine klik på musen, og man kan blokere ved at højreklikke. Høje kampskills giver ekstra angrebstyper, høj block-skill giver mulighed for at blokere og slå modstanderen ud af balance, og meget mere. Alt i alt er det blevet mere actionspil-agtigt, men selvfølgelig stadig styret af ens karakters stats.

En anden mekanisme som er blevet ændret en del er mekanismen for at interagere med NPC'er. Nu bliver al kommunikation fra en NPC præsenteret som tale, med passende mundbevægelser og alt muligt, men ens svar er stadig et peg-og-klik valg mellem forskellige emner. Emner hvor man allerede kender svaret er grået ud - man kan stadig klikke på dem, men man kan også lade være, vel vidende at man ikke vil lære noget nyt. Så ikke noget med at spørge gud og hver mand om "latest rumors" som i Morrowind, i håb om at finde en der vidste noget spændende.

Overtalelse (persuasion) findes også i Oblivion, og nu er det også blevet til et lille sub-spil: Her skal man beundre, prale, lave sjov og true den pågældende NPC. Man bestemmer selv rækkefølgen, men alle fire ting skal udføres. Ved at holde musen hen over en mulighed kan man se, om det vil have positiv eller negativ indflydelse (og hvor meget), og idéen er at vælge de positive muligheder når de er meget positive, og de negative når de kun er lidt negative. Jeg prøvede det kun en gang, og tror nok jeg endte med at fornærme personen, så en hel triviel øvelse er det ikke. :-)

Der er indført to helt banebrydende mekanismer i spillet, som man ikke havde i Morrowind. Det første er "Rational AI" konceptet, som medfører at NPC'er ikke længere står plantet på samme sted dag ud og dag ind, uden nogen sinde at foretage sig noget. Istedet har hver NPC nu mål, som han eller hun forsøger at opfylde: Spise, sove, åbne butikken om morgenen, tale med de andre NPC'er, og den slags. Efter sigende skulle RAI konceptet i praksis dog ikke være fejlfrit, og det er da også en umulig opgave at løse perfekt, men det er uden tvivl et stort skridt i retning af det måske utopiske mål om at lave en virtuel virkelighed.

En anden stor mekanisme er indførelsen af fysiske love i verdenen: Man kan samle ting op fra gulvet og kaste dem igennem luften, og det man rammer vil selv blive sat i bevægelse. Skyder man pile, sætter de sig fast i ting (som ikke er for hårde, vel at mærke). Rammer man f.eks. en spand som hænger i et reb, vil pilen sidde i spanden, og dens vægt vil få spanden til at hænge skævt. Tager man pilen ud igen, svinger spanden tilbage i normal position. Et andet eksempel på dette er de velkendte billeder fra de skovklædte områder i spillet, hvor træer, buske og andet flora svajer lige så stille i blæsten. Mit umiddelbare indtryk er at det er meget, meget imponerende lavet.

Så det var en oversigt over de vigtigste af spillets mekanismer. Min konklusion er, at jeg ikke kunne finde noget jeg syntes var blevet værre end i Morrowind, alt virkede faktisk bare sejere. Jeg prøvede lidt Morrowind bagefter, men selvom grafikken i Morrowind faktisk er flottere for mig, var det en lidt flad fornemmelse, for alt andet virkede nu primitivt i forhold til Oblivion. For et døgn siden ville jeg aldrig have troet at jeg kunne sige det, men lige nu tvivler jeg faktisk på, hvor meget jeg vil spille Morrowind i fremtiden.

Men hvad nåede Gaius så at opleve i går. Jo, han startede i den efterhånden velkendte fængselscelle, mødte kejseren som var ved at flygte, klarede sig igennem start/tutorial-dungeonen uden de store problemer, så kejseren blive dræbt, og trådte ud i den store verden som en Imperial (race) Warrior (klasse), udstyret med rustent sværd, læderskjold, laset tøj, og med 1 gp på lommen!

Ens første quest, som man har fået af kejseren, er at opsøge lederen af hans 'blades', en mand som hedder Jauffre. Han opholder sig i en by langt væk (jeg kan ikke huske navnet), og han skal have den kejserlige amulet, som man har fået overdraget. Gaius bevægede sig derfor gennem den kejserlige hovedstad, om hvilken jeg blot kan sige at jeg glæder mig til at se den på en ordentlig computer, og endte på landevejen mod den anden by. Jeg valgte at tage turen til fods - der er indført et "auto travel" system mellem steder man kender, men jeg ved faktisk ikke om jeg kunne have brugt denne metode til at komme derhen automatisk. Istedet kom jeg ca. halvvejs derhen inden jeg rendte ind i en landevejsrøver. Og det var liiige en stor nok mundfuld for stakkels Gaius, der adskillige gange måtte se sig udsat for død-af-økse. At jeg ikke lige kunne overskue de taktiske finesser i denne min første, svære kamp, og derfor bare faldt tilbage på langsomme, stærke angreb, hjalp nok ikke. De 2-3 frames i sekundet talte nok heller ikke lige til min fordel.

Så det var så langt jeg kom. Mit umiddelbare indtryk er at "jeg vil se det på en ordentlig computer!!", og hvis jeg kunne det, ville jeg gerne vinke farvel til den virkelige virkelighed i et par dage. ;-)